Galt eller genialt? Det er spørgsmålet, som Morten Grabowski Kjær, ejer og CEO hos Luksusbaby A/S, stiller sit netværk i et længere opslag på Facebook.

Morten Grabowski Kjær har netop startet en indsamling til fordel for sygdomsramte og udsatte børn gennem fonden CoolUnite, men det sker på en meget atypisk og kreativ facon.

Han vil nemlig tilbyde sin krop, nærmere præcis sit højre lår, som reklamesøjle over for de virksomheder, der ville støtte det gode formål. Prisen er 15.000 kroner, og målet er at indsamle 300.000 kroner.

Dermed tilstræber Morten Grabowski Kjær sig at få hele 20 virksomheders logo tatoveret på sit højre lår på to uger. Og det er der alt god grund til, hvis man spørger ham:

- Jeg bruger ikke låret til noget. Jeg går ikke i speedos. Mine tatoveringer er bare sjove at kigge på, og så kan jeg se tilbage og grine af det sammen med nogle virksomheder, siger Morten Grabowski Kjær til TV2 Nord.

Til gengæld får virksomhederne en livslang eksponering.

Alt at vinde

- Skal jeg tage venstre lår i brug, så gør jeg også det. Man har kun det sjov, man selv laver.

Allerede på konkurrencens første døgn har Morten Grabowski Kjær modtaget tre seriøse henvendelser fra virksomheder, der vil donere til det gode formål og forevige deres logo på hans krop.

Samtidig har han også modtaget en forespørgsel om, man kan få sit navn tatoveret. Til det spørgsmål lyder svaret således:

- Bare det kan fylde indenfor en to krone. 

De første logoer planlægger han allerede at få foreviget i næste uge og er i mellemtiden på udkig efter en tatovør, der vil lægge gratis blæk til mod samme eksponering.

I kapløb for en god sags tjeneste

Indsamlingen er en del af Coolunites såkaldte Superdyst. I kapløb mod andre nordjyske virksomheder, gælder det om at samle mest muligt ind til det gode formål på 14 dage. En konkurrence, som alle vinder på, hvis man spørger Morten.

- Jeg er taknemmelig for alt, livet har givet mig og vil elske at give igen og samtidig grine af et lår, som indeholder mere end bare minder.

- Der er altid nogle, som har det værre end en selv, skal man huske på, siger han og tænker tilbage på dengang, han besøgte et hospice. 

- Hvis ikke man bliver rørt af det, så ved jeg ikke hvad.

- Man har også et socialt ansvar. Hvis ingen gjorde noget, kunne vi ikke selv drive sådanne steder. 

Se det omtale opslag på Facebook her: