Forsker i diskrimination, racisme og ligestilling og adjunkt på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, Mira C. Skadegård, hilser tiltaget velkommen. 

Hun tror på, at en kvalificeret og vidensbaseret indsats kan bidrage til at begrænse antallet af angreb mod jøder, men at vi alligevel aldrig helt vil kunne undgå dem i fremtiden.

- Der vil altid være ekstremister, for selv om de her tiltag kommer, så kan man aldrig lovgive sig væk fra de individer, der laver den slags angreb. For der vil altid være mennesker med ekstreme holdninger – eller en, der slår andre ihjel. Men sandsynligheden for, at de kommer så langt, mindskes selvfølgelig med tiltag som disse.

De 15 initiativer har til formål at sætte bredt ind mod antisemitisme. Der bliver blandt andet afsæt penge til obligatorisk undervisning i Holocaust i folkeskolen og gymnasiet, styrket undervisning af politibetjente for at forebygge radikalisering og øget fokus på miljøer, hvor antisemitisme er særligt udbredt.

- Antisemitisme er desværre blevet et større problem i Danmark over de seneste år. Vi ved fra europæiske undersøgelser, at nogle danske jøder undgår at bære genstande, der kan identificere dem som jøder, og at nogle oplever at blive chikaneret i skolen og på arbejdet, alene fordi de er jøder. Det kan og vil vi ikke acceptere, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) om aftalen.

Dialog er altafgørende

Ét af de vigtigste våben mod antisemitisme er dialog og viden om diskrimination mere bredt, mener Mira C. Skadegård.

- Min opfattelse er, at der er sindssygt stor mangel på dialog omkring tabubelagte emner. For meget refleksion sker igennem dialog, og at man taler om de svære emner. Så det er der et kæmpe behov for. Og dét skal man som underviser tage seriøst, råder hun.

Og netop her er ideen med at undervise børn og unge i folkeskolen og på gymnasiet, som Regeringen ønsker, et skrift på vejen, mener forskeren.

- Hvis man arbejder med antiracisme og anti-diskrimination bredt tidligt nok og får gode samtaler og refleksioner - og indholdet af undervisningen er god – så kan man komme langt. Antisemitisme skal ikke stå alene, men ses i sammenhæng med anti-diskrimination mere bredt. Ellers risikerer man at reproducere diskrimination ved kun at beskytte én religiøs gruppe, men overse diskrimination mod andre religiøse grupper.

Lærerne skal uddannes bedre

Men det er afgørende, at kvaliteten af undervisningen er høj nok, understreger hun.

- Lærerne skal klædes ordentligt på, så de reelt kan undervise i emnet. Det gælder om at have en vidensbase og opbygge sine kompetencer, så man rent faktisk ved noget om det, man skal ud og fortælle de unge mennesker, siger hun og advarer regeringen:

- Hvis politikerne kun sender den her plan ud uden at bakke det op med seriøst kompetenceopbygning hos lærerne, så virker det som ren symbolpolitik: Vi synes, vi føler, vi mener – uden at det får en effekt, siger Mira C. Skadegård.

Regeringens handlingsplan lægger også op til, at lærerne skal uddannes bedre inden for området.

Den er blevet til i et samarbejdet mellem forskere og Det Jødiske Samfund i Danmark.

I forbindelse med præsentationen af de 15 initiativer understreger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S), at man ønsker at undgå tilfælde som hærværket mod den jødiske kirkegård i Aalborg:

- Antisemitisme er helt uacceptabelt og hører ingen steder hjemme. Vi har i nyere tid for eksempel også oplevet, at der var hærværk mod en jødisk gravplads. Det er vigtigt, at alle generationer lærer af historien, så den ikke gentager sig. Skolen er naturligvis det oplagte sted at starte, siger hun.

Jødehad eksisterer blandt os

For at kunne få fat i roden til antisemitismen her i Danmark, så skal vi tage emnet mere seriøst, end vi gør i dag, påpeger forskeren.

Først og fremmest skal vi anderkende, at det også eksisterer tæt på os.

- Her i Skandinavien har vi en forestilling om, at vi er gode mennesker, og at diskrimination og antisemitisme kun hører til hos far-out-typerne, for vi har andre værdier. Men det er ikke korrekt. Vi er vidensfattige, og så er det svært at gøre noget effektivt og ordentligt - og føre de nødvendige initiativer ud i livet. Vi skal have en reel interesse i at leve op til vores ønske om at blive bedre mennesker, siger hun.

Her er handlingsplanen dog et positivt skridt på vejen, fordi den er en anerkendelse af, at vi har en udfordring med antisemitisme i Danmark.

- Danmark er et pragtfuldt land, og vi har pengene og evnerne til at gøre en forskel på området. Vi skal vise, at det har alvorlige konsekvenser at diskriminere andre – vi skal vise tænder. Og gør vi det, så kan vi blive et forgangsland for andre, slutter Mira C. Skadegård.