Mændenes Internationale Dag har fået TV2 Nord til at opfordre læserne til at hylde de fantastiske mænd.
Én af dem, der fortjener et ekstra klap på skulderen, er Kaja Kristensens far, Søren Kristensen.
- Han har haft to blodpropper i hjertet, hvor den første var i 2001. Han har haft kræft i spiserøret.
- Han er bestemt en fighter og en fantastisk morfar for mine børn, lyder det rørende fra Kaja Kristensen om den mandlige helt i hendes liv.
Kaja beskriver sig selv som fars pige, og at det absolut ikke er blevet mindre end de forløb, hendes far var igennem.
- Han var langt nede, han var ikke sig selv. Men han sagde, at hans døtre og børnebørn var det, der var værd at kæmpe og overleve for.
- Det viser jo virkelig, at han vil sin familie.
Sådan hyldede TV2 Nords læsere mændene
På Facebook lavede TV2 Nord et opslag med en opfordring til læserne om at tagge de mænd, de ser som heltene i deres liv.
Og det kom der blandt andet disse kommentarer ud af.