Gennem den seneste lange periode har TV2 Nord fulgt udviklingen af PFAS tæt. Senest var det flere nordjyske drikkevandsboringer, der indeholdt det giftige stof, og nu er stoffet blevet fundet på ny. 

Denne gang er miljøforureneren fundet i økologiske æg. Det er formentlig via hønsenes foder, fiskemel, at stoffet kommer fra. 

Det er DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen, der i samarbejde har lavet undersøgelsen. 

Særligt børn er i risiko

Ifølge undersøgelsen er børn i aldersgruppen 4-9 år, der spiser mere end 2,5 økologiske æg om ugen, i særlig risiko for at få for meget af de uønskede stoffer. 

Den Europæiske Fødevareautoritet har fastsat det tolerable ugentlige indtag af blandt andet PFAS til 4,4 nanogram per kilo kropsvægt per uge. 

Hvis et barn spiser fem-seks æg, vil værdien komme op på 10 nanogram per kilogram. 

- Når børn kan risikere at få over dobbelt så meget PFAS som den mængde, der vurderes som værende grænsen for et sikkert indtag alene fra æg, er risikoen til at få øje på. Også når indtaget for alle aldersgrupper er lige på grænsen til det, Den Europæiske Fødevareautoritet vurderer som sikkert, siger lektor Kit Granby fra DTU Fødevareinstituttet.

Langvarige konsekvenser 

Frilands-, skrabe-, og burhønse-æg indgik også i undersøgelsen, men her var niveauet af PFAS lavere end i de økologiske. 

- PFAS er ikke stoffer, man bliver akut syg af, men hvis man indtager for store mængder gennem flere år, kan det skade immunforsvaret - for eksempel ved at reducere virkningen af børnevaccinationer - forøge kolesterolniveauet i blodet og reducere fødselsvægten, siger Kit Granby.

Undersøgelsen indikerer samtidig, at stoffet er kommet i æggene på grund af det økologiske fiskemel, som foderet består af. 

- Vores undersøgelser peger klart på, at det uønskede stof er overført til æggene via fiskemel i hønsefoderet. Derfor vil en udskiftning med en ikke forurenet foderingrediens i løbet af få uger kraftigt kunne mindske indholdet af PFAS i æggene, siger Kit Granby.