- Sådan en operation plejer at kræve en del planlægning, men fordi alle smed, hvad de havde i hænderne, kunne det lade sig gøre, siger piloten Gir. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Piloten Gir om Afghanistan-evakuering: - Vi var næsten ved at lukke flyet, da de sagde "der kommer lige en mere"

Både første og sidste evakuering fra lufthavnen i Kabul havde Gir som pilot. Næsten 1000 blev fløjet ud, og den sidste nåede med i allersidste øjeblik.

Der var allerede fyldt godt op i Herkules-flyet. 119 danskere og afghanere med tilknytning til den danske ambassade i Afghanistan sad tæt pakket. 

- Det var flere, end vi plejede at have med. Men lige i den her situation, hvor vi fik at vide, at det var den sidste evakuering, havde vi også fået besked på, at vi skulle gøre det, der skulle til, fortæller Gir, der er major i flyvevåbnet. Gir er hans pilotnavn. Forsvaret råder ansatte til ikke at opgive deres rigtige navne.

Det foregik i sidste uge. Fra den lufthavn i Kabul, hvor verdens øjne har været rettet imod i godt 14 dage. 

Danskere og afghanere boader et af forsvarets Hercules-fly i Kabul. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Desperate afghanere har forsøgt at komme væk fra Taliban, og vestlige regeringer har kæmpet for at få deres landsmænd ud af Afghanistan, mens sikkerhedssituationen blev værre og værre. 

Og i det allersidste danske evakueringsfly ud af Kabul sad Gir og var klar til at lette mod Islamabad i Pakistan.

- Vi var næsten ved at lukke bagporten, da de sagde "der kommer lige en mere". Så fik vi den sidste ombord og tog afsted. Så vi har simpelthen kæmpet til allersidste minut med at få så mange som overhovedet muligt med, siger Gir, der har fløjet Herkules siden 1996.

Situationen i Kabul var kaotisk. Her holder én af de danske soldater vagt ved et af Forsvarets fly, mens flygtninge i baggrunden er ved at gå ombord på et af de britiske fly. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Risikabel indflyvning

Missionen startede lørdag 14. august.

- Man kunne godt se, at Taliban overtog Afghanistan noget hurtigere end man havde regnet med, siger Gir, der var på tilkaldevagt den lørdag. 

Lørdag aften fløj han og resten af missionsholdet først til Tyrkiet, hvor holdet fik et par timers søvn, mens diplomatiet i ministerierne arbejdede hårdt på at få tilladelser til at overflyve en række lande på den sidste del af turen.

Når man står og kigger ned over en mørk bane, så håber man på det bedste

Gir

De fløj direkte til Kabul for at evakuere ambassadens folk. Og selve indflyvningen var ekstrem farlig, fordi der ikke længere var folk i kontroltårnet eller på jorden til at guide flyene sikkert ned.

- Vi havde heldigvis hjemmefra fået en frekvens fra en amerikaner. Han fortalte os, at der var civile på banen, som de forsøgte at få væk. Imens lå jeg i et venteområde godt 20 kilometer derfra. 

- Lige før, at jeg ikke havde mere brændstof til at kunne nå tilbage til Islamabad, kaldte han mig op og sagde, at jeg godt kunne lande, men at det var på mit eget ansvar.

Det var nervepirrende at køre på landingsbanen i mørke og ikke være 100 procent sikker på, at den var fuldstændig ryddet inden de lettede, forklarer Gir.

Kørte i blinde

Da Gir havde landet Herkulesflyet - midt om natten - kunne han se, at der løb afghanere rundt mellem landingsbanen og taxivejen ind til lufthavnen. På halvanden time fik de ambassadens folk på plads i flyet, hvorefter Gir kørte ud for at lette.

- Da vi taxier ud, så vi igen en del civile og kunne høre på radiokommunikationen, at amerikanerne havde problemer med at få dem væk. Og når man står og kigger ned over en mørk bane, så håber man på det bedste, og at der ikke er nogen, der passerer banen ligesom vi letter, for det ville være katastrofalt.

Heldigvis skete der ikke noget, og da flyet landede i Islamabad i nabolandet Pakistan, er det med glæde og lettelse.

- Der var virkelig kaos og ikke nogen, der vidste, hvad der ville ske omkring Kabul Lufthavn på det tidspunkt. Så det var vigtigt, at vi fik evakueret ambassadens folk ud.

Lettelsen var stor, da Danmarks ambassadør og de øvrige ansatte fra den danske ambassade lander i Islamabad. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Konstant på vagt

Dagen efter - mandag 16. august - blev det besluttet at flyve repræsentanter fra Forsvaret, politiet, Udenrigsministeriet og folk fra ambassaden til Kabul for at få evakueringen af danskere og afghanere, der havde arbejdet for Danmark, i gang.

- Men da vi nærmede os Kabul, er der simpelthen for mange civile på banen. Vi lå over lufthavnen i to timer, inden vi blev nødt til at vende om, siger Gir.

Da amerikanerne fik styr på sikkerheden omkring lufthavnen i Kabul, kunne evakueringen foregå under mere sikre forhold. 

Afghanere boader et af flyene fra det amerikanske flyvevåben i Kabul. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Endnu et Herkulesfly og to besætninger var også kommet til. Alligevel var intet ved evakueringen rutine. Mange lande skulle hente folk ud, og med forholdsvis kort varsel fik man fik tildelt en halv time, hvor man skulle lande inden for.

- Jeg aner ikke, hvor meget søvn jeg har fået, men det er ikke meget. Vi sov på hotel for at få mest muligt hvile, men telefonen lå altid ved siden af mig, så jeg var klar til at komme afsted.

En fantastisk følelse

I fredags landede Gir igen. Ikke i Kabul. Eller Islamabad. Men på Flyvestation Aalborg.

- Selv efter et par dage kan jeg mærke, at jeg er lidt i alarmberedskab, så jeg skal nok lige bruge et par dage mere. Men jeg er tilfreds med den opgave, der er blevet løst.

Faktisk er Gir mere end tilfreds. Han er både stolt og voldsomt imponeret over, hvad han har været en del af.

Gir er stolt over Forsvarets indsats under evakueringen. Foto: Malthe Birger Jensen, TV2 Nord

- Sådan en operation plejer at kræve en del planlægning, men fordi alle smed, hvad de havde i hænderne, kunne det lade sig gøre.

Da de fløj fra Danmark, var missionen at få op mod 400 evakueret, men det endte med næsten 1000.

- Det har været en fantastisk følelse at have været med til at redde potentielt 1000 menneskeliv. Det er da en kæmpe, kæmpe følelse. 

Hvad nu, hvis en overordnet ringer og spørger, om du er klar på en ny mission om en halv time?

- Så vil jeg nok spørge, om jeg lige kan få lov til at sove en uges tid inden, siger Gir først grinende, men det vil jeg gøre igen. Til hver en tid. For mig er det at kunne være med til at redde så mange mennesker enorm tilfredsstillende.

Har du lyst til at se hele interviewet med piloten, så ligger det her:


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen