Både første og sidste evakuering fra lufthavnen i Kabul havde Gir som pilot. Næsten 1000 blev fløjet ud, og den sidste nåede med i allersidste øjeblik.
Der var allerede fyldt godt op i Herkules-flyet. 119 danskere og afghanere med tilknytning til den danske ambassade i Afghanistan sad tæt pakket.
- Det var flere, end vi plejede at have med. Men lige i den her situation, hvor vi fik at vide, at det var den sidste evakuering, havde vi også fået besked på, at vi skulle gøre det, der skulle til, fortæller Gir, der er major i flyvevåbnet. Gir er hans pilotnavn. Forsvaret råder ansatte til ikke at opgive deres rigtige navne.
Det foregik i sidste uge. Fra den lufthavn i Kabul, hvor verdens øjne har været rettet imod i godt 14 dage.
Desperate afghanere har forsøgt at komme væk fra Taliban, og vestlige regeringer har kæmpet for at få deres landsmænd ud af Afghanistan, mens sikkerhedssituationen blev værre og værre.
Og i det allersidste danske evakueringsfly ud af Kabul sad Gir og var klar til at lette mod Islamabad i Pakistan.
- Vi var næsten ved at lukke bagporten, da de sagde "der kommer lige en mere". Så fik vi den sidste ombord og tog afsted. Så vi har simpelthen kæmpet til allersidste minut med at få så mange som overhovedet muligt med, siger Gir, der har fløjet Herkules siden 1996.
Risikabel indflyvning
Missionen startede lørdag 14. august.
- Man kunne godt se, at Taliban overtog Afghanistan noget hurtigere end man havde regnet med, siger Gir, der var på tilkaldevagt den lørdag.
Lørdag aften fløj han og resten af missionsholdet først til Tyrkiet, hvor holdet fik et par timers søvn, mens diplomatiet i ministerierne arbejdede hårdt på at få tilladelser til at overflyve en række lande på den sidste del af turen.
Når man står og kigger ned over en mørk bane, så håber man på det bedste
Gir
De fløj direkte til Kabul for at evakuere ambassadens folk. Og selve indflyvningen var ekstrem farlig, fordi der ikke længere var folk i kontroltårnet eller på jorden til at guide flyene sikkert ned.
- Vi havde heldigvis hjemmefra fået en frekvens fra en amerikaner. Han fortalte os, at der var civile på banen, som de forsøgte at få væk. Imens lå jeg i et venteområde godt 20 kilometer derfra.
- Lige før, at jeg ikke havde mere brændstof til at kunne nå tilbage til Islamabad, kaldte han mig op og sagde, at jeg godt kunne lande, men at det var på mit eget ansvar.
Kørte i blinde
Da Gir havde landet Herkulesflyet - midt om natten - kunne han se, at der løb afghanere rundt mellem landingsbanen og taxivejen ind til lufthavnen. På halvanden time fik de ambassadens folk på plads i flyet, hvorefter Gir kørte ud for at lette.
- Da vi taxier ud, så vi igen en del civile og kunne høre på radiokommunikationen, at amerikanerne havde problemer med at få dem væk. Og når man står og kigger ned over en mørk bane, så håber man på det bedste, og at der ikke er nogen, der passerer banen ligesom vi letter, for det ville være katastrofalt.
Heldigvis skete der ikke noget, og da flyet landede i Islamabad i nabolandet Pakistan, er det med glæde og lettelse.
- Der var virkelig kaos og ikke nogen, der vidste, hvad der ville ske omkring Kabul Lufthavn på det tidspunkt. Så det var vigtigt, at vi fik evakueret ambassadens folk ud.
Konstant på vagt
Dagen efter - mandag 16. august - blev det besluttet at flyve repræsentanter fra Forsvaret, politiet, Udenrigsministeriet og folk fra ambassaden til Kabul for at få evakueringen af danskere og afghanere, der havde arbejdet for Danmark, i gang.
- Men da vi nærmede os Kabul, er der simpelthen for mange civile på banen. Vi lå over lufthavnen i to timer, inden vi blev nødt til at vende om, siger Gir.
Da amerikanerne fik styr på sikkerheden omkring lufthavnen i Kabul, kunne evakueringen foregå under mere sikre forhold.
Endnu et Herkulesfly og to besætninger var også kommet til. Alligevel var intet ved evakueringen rutine. Mange lande skulle hente folk ud, og med forholdsvis kort varsel fik man fik tildelt en halv time, hvor man skulle lande inden for.
- Jeg aner ikke, hvor meget søvn jeg har fået, men det er ikke meget. Vi sov på hotel for at få mest muligt hvile, men telefonen lå altid ved siden af mig, så jeg var klar til at komme afsted.
En fantastisk følelse
I fredags landede Gir igen. Ikke i Kabul. Eller Islamabad. Men på Flyvestation Aalborg.
- Selv efter et par dage kan jeg mærke, at jeg er lidt i alarmberedskab, så jeg skal nok lige bruge et par dage mere. Men jeg er tilfreds med den opgave, der er blevet løst.
Faktisk er Gir mere end tilfreds. Han er både stolt og voldsomt imponeret over, hvad han har været en del af.
- Sådan en operation plejer at kræve en del planlægning, men fordi alle smed, hvad de havde i hænderne, kunne det lade sig gøre.
Da de fløj fra Danmark, var missionen at få op mod 400 evakueret, men det endte med næsten 1000.
- Det har været en fantastisk følelse at have været med til at redde potentielt 1000 menneskeliv. Det er da en kæmpe, kæmpe følelse.
Hvad nu, hvis en overordnet ringer og spørger, om du er klar på en ny mission om en halv time?
- Så vil jeg nok spørge, om jeg lige kan få lov til at sove en uges tid inden, siger Gir først grinende, men det vil jeg gøre igen. Til hver en tid. For mig er det at kunne være med til at redde så mange mennesker enorm tilfredsstillende.
Har du lyst til at se hele interviewet med piloten, så ligger det her:
