Seneste nyt

fra Nordjylland

Vaffelglad tyv sad fast i vindue i vaskekælder

Da en kvinde torsdag aften skulle hente en omgang vasketøj, som hun havde sat over nede i kælderen i sin bygning i Sverigesgade i Aalborg, stod hun pludselig ansigt til ansigt med en indbrudstyv. 

Dog anede kvinden ikke til at starte med, at det var tilfældet.  

I stedet troede hun, der var tale om en anden beboer, som opholdt sig i kælderen. 

Derfor nåede de to at have en samtale, før kvinden bemærkede, at manden ikke kunne tale med om emnet, og at hans stemme heller ikke virkede genkendelig, hvilket fik hende til at ringede til politiet.

Sad fast i en vindueskarm

Da politiet kom ud til kælderen viste det sig, at indbrudstyven sad fast i en vindueskarm mellem to kælderrum, og derfor kunne han ikke flygte fra stedet. 

Tyven havde en masse forskellige tyvekoster samlet ved sin side; herunder en boremaskine, lader, batterier, sodavand og et vaffeljern.

Tyven var kommet ind i kælderen via en ulåst hoveddør. Politiet anholdte og sigtede manden for at have begået indbrud.