Høje temperaturer fortsætter: Tordenvejr kan ramme Nordjylland

Mandag fortsætter de høje temperaturer i Nordjylland, hvor det lokalt kan ramme 30 grader. I løbet af eftermiddagen vil vejret skifte om, og tordenvejr kan ramme til landsdelen.

Weekendens høje temperaturer fortsætter ind i den nye uge. Mandag vil de nordjyske termometre komme op i nærheden af 30 grader, og lokalt kan temperaturen komme over. 

I løbet af eftermiddagen vil vejret slå over, og der er muligheder for regnbyger og tordenvejr over hele landsdelen. 

Inde i landet vil der være størst chance for regn og torden, og uvejret vil ramme sidst på eftermiddagen ved 16-17-tiden. 

VIDEO: Se mandagens vejrudsigt for Nordjylland: 

Mandag eftermiddag er chancen for torden størst inde i landet. VIDEO: TV2 Vejret

I løbet af aftenen vil tordenvejret slippe sit tag i Nordjylland, og der er mulighed for at solen igen kan komme frem. 

Dermed ser vi frem mod en dag med mindre sol og mere regn end de foregående dage. 

Regnen kommer

Tirsdag og onsdag vil der være spredte byger, mens der også er mulighed for, at solen i perioder kan komme frem. Temperaturerne vil fortsat være mellem 25 og 28 grader, og lokalt kan der også opstå byger. 

Mod slutningen af ugen vil en koldere luft ramme Nordjylland, og vejret vil være ustadigt, mens temperaturen vil falde, så den vil ligge omkring de 20 grader. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seneste nyt

fra Nordjylland