Hvert år får omkring 1.700 danskere konstateret såkaldt malign B-celle sygdom. Det er kræftsygdomme, som blandt andet tæller leukæmi, lymfe- og knoglemarvskræft.

I et nyt forskningsprojekt vil forskere fra Aalborg Universitetshospitals hæmatologiske forskningsenhed nu bruge erfaringerne fra tidligere studier af kræftsygdomme hos mere end 2.000 patienter til at se, om man på forhånd kan forudsige behandlingseffekten ved brug af forskellige kemoterapistoffer hos patienter med tilbagefald af sygdommen.

- Når patienter får relaps - altså tilbagefald af sygdommen - er det fordi, standardbehandlingen ikke har fået hundrede procent bugt med kræften. Det skyldes, at der i kræftvævet findes forskellige subpopulationer med forskellige resistensmekanismer, som betyder, at medicinen måske kun virker på dele af kræftvævet.

Det forklarer Julie Støve Bødker, der som molekylærbiolog er én af forskerne bag det nye projekt.

Slut med at prøve sig frem
Når kemoterapien ikke altid virker, skyldes det altså, at nogle af kræftcellerne er resistente over for lægemidlerne. Forskernes mål er derfor at demonstrere, at man via en patientprøve kan analysere antallet af forskellige kræft-subpopulationer i det syge væv og estimere følsomheden i hver af disse imod kemoterapeutika.

Sammen med resultater fra molekylærbiologiske og genetiske analyser af kræftcellerne, som bliver samlet i en avanceret computermodel vil lægerne på sigt kunne give en personlig behandling af kræftpatienterne.

- På den måde kan vi bedre forudsige, hvilke lægemidler, der er egnede til den pågældende patient. Det kan man ikke i dag, så når patienter får tilbagefald af deres sygdom, må lægerne prøve sig frem med forskellige lægemidler. Det er en ikke videre effektiv tilgang at udsætte patienten for behandlinger, der måske slet ikke er virksomme. Og samfundsøkonomisk er der jo også fornuft i kun at behandle med lægemidler, som man rent faktisk forventer har effekt, forklarer Alexander Schmitz, den anden bevillingsmodtager bag det nye projekt.

Forskernes projekt falder i tråd med en stigende opmærksomhed på ”personlig medicin” – altså medicin, der sammensættes til den enkelte patient.

- Det er et projekt med store perspektiver, og noget som vi forventer os meget af. På Aalborg Universitetshospital har vi netop oprettet en implementeringsenhed, der skal sikre, at nye diagnosticeringsmetoder fra forskningen hurtigt kommer ud i klinikken og skaber værdi, både i form af mere effektive behandlingsforløb og en bedre udnyttelse af ressourcerne, fortæller Julie Støve Bødker.

”Aalborg-modellen”
Professor ved Hæmatologisk Afdeling og Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Hans Erik Johnsen er heller ikke bleg for at kalde projektet for enestående i Danmark:

- Det kan præsenteres som ”Aalborg-modellen” for implementering, hvor vi udnytter de nyeste molekylære landvindinger i klinisk praksis. En model der ikke kun vil kunne bruges i hæmatologi, men også i andre medicinske specialer.

Forskningsprojektet kører over de næste to år, og er netop blevet støttet med 1,91 mio. kr. fra Det Obelske Familiefond.