Tre generationer af familien Lykkegaard løb Royal Run
Familien Lykkegaard fra Hadsund samles de hvert år på tværs af tre generation og løber fem kilometer sammen til Royal Run.
Omkring 10.000 nordjyder snørrede i dag løbeskoene og fandt den grønne t-shirt frem - da årets udgave af royal run løb af stablen. Og en del af dem tilhører familien Lykkegaard fra Hadsund.
Royal Run er ikke kun en glædelig begivenhed for kronprins Frederik og den øvrige kongefamilie.
Også flere løbe-glade nordjyske familier har har lavet en fast tradition ud af det tilbage-vendende arrangement.
En af dem er familien Lykkegaard her fra Hadsund. Her samles de hvert år på tværs af tre generation og løber fem kilometer sammen.
I år er det fjerde gang, at familien sammen trækker i startnummeret og løber Royal Run i Aalborg.
Lige fra Theodor på 8 år - til bedstefar Kaj på 71.
- Det er en megagod tradition, hvor vi mødes og cykler herind sammen. Og vi hepper på hinanden, når vi kommer i mål, siger Trine Lykkegaard.
Og familien fra Hadsund havde gode ben i dag, de kom i mål før dagens særlige løber og ophavsmanden til Royal Run; nemlig kronprins Frederik.
- Vi startede vist også før ham, lyder det fra Trine Lykkegaard.
Familien Lykkegaard er klar til igen næste år at indløse startnummer og snuppe en royal løbetur.