Seneste nyt

fra Nordjylland

Undren over hvorfor lokal lufthavn blev ramt af hackerangreb

 Undren over hvorfor lokal lufthavn blev ramt af hackerangreb

Russiske hackere satte søndag et angreb ind flere steder i landet. Blandt andet i Thisted, hvor både kommunen og den lokale lufthavn fik lukket deres hjemmesider.

Men i Thisted Lufthavn undrer servicemedarbejder Jens Christian Grud Sørensen sig over angrebet.

Thisted Lufthavn er nemlig en af landets mindste, og det er meget få fly, der ligger vejen forbi.

- Det må være total uvidenhed, der får folk til at hacke sådan en lufthavn. For det har jo ingen som helst effekt på vores operationer i hvert fald, siger Jens Christian Grud Sørensen.

Lufthavnen har kun en enkelt medarbejder på i hverdagene 9-16 - mandag var det Jens Christian Grud Sørensen - og ellers er det mest den lokale flyklub, der bruger den lille landingsbane.

- Der var engang, vi var en travl lufthavn. Men det er vi nok desværre ikke mere, siger servicemedarbejderen.

Læs mere her.