Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fjernede chefer i mulig svindelsag fik bonus: - Det er dybt kritisabelt

Foto: Jeppe Hostrup

Det er direktøren i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der er centrum for den mulige svindel, og koncernstyringsdirektøren i Forsvarsministeriets departement, som er blevet fjernet fra deres poster. Førstnævnte for ikke sikre god nok kontrol med indkøb og sidstnævnte for ikke at sikre, at Frosvarsminsiteriets ledelse blev orienteret tidligere.

Forsvarsministeren forklarer, at bonusserne er blevet udbetalt, mens den mulige svindelsag har kørt.

De to chefer på forsvarsområdet, der er blevet fjernet som konsekvens af en mulig svindelsag, har fået udbetalt bonus for deres indsats.

Det kom frem på et samråd torsdag formiddag, hvor forsvarsminister Trine Bramsen (S) blev spurgt ind til sagen.

- Jeg har kunnet konstatere, at der tidligere er udbetalt bonusser til de chefer, som er involveret i ansvaret for den konkrete sag. Det er dybt kritisabelt, siger Trine Bramsen.

Det er direktøren i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der er centrum for den mulige svindel, og koncernstyringsdirektøren i Forsvarsministeriets departement, som er blevet fjernet fra deres poster. Førstnævnte for ikke sikre god nok kontrol med indkøb og sidstnævnte for ikke at sikre, at Frosvarsminsiteriets ledelse blev orienteret tidligere.

Må ikke rulle bonusser tilbage

Efter samrådet siger Trine Bramsen til TV 2, at hun ikke kan sætte beløb på de udbetalte bonusser.

- Beløbene er udbetalt, og det må jeg ikke rulle tilbage igen. Men det er klart, at jeg er meget optaget at, at mennesker der medvirker til den her slags og ikke sikrer en ordentlig opfølgning og orientering, at der selvfølgelig ikke står bonusser og blinker.

Bonus givet, mens sagen kørte

Adspurgt, hvorfor hun ikke ruller bonusserne tilbage, når arbejdsindsatsen tilsynladene har været utilfredsstillende, svarer Trine Bramsen, at det handler om kontrakter og lovgivning.

- Det her med bonusser, og at de kan blive udbetalt, mens der kører sådan en sag, det undrer også mig, siger Trine Bramsen.

De to chefer på forsvarsområdet, der er blevet fjernet som konsekvens af en mulig svindelsag, har fået udbetalt bonus for deres indsats. Det kom frem på et samråd torsdag formiddag, hvor forsvarsminister Trine Bramsen (S) blev spurgt ind til sagen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen Ritzau Scanpix

Fjernet chef blev forlænget undervejs

Den nu fjernede chef for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse fik i efteråret forlænget sin kontrakt med fire år på trods af, at sagen på det tidspunkt var ved at blive oprullet, og at Forsvarsministeriet allerede i april var blevet orienteret af Rigsrevisionen om, at der kunne være mulig svig i styrelsen.

- Det spørgsmål var også et af de første, jeg stillede, siger Trine Bramsen om forlængelsen.

Hun forklarer, at svaret fra embedsværket har været, at beslutningen om forlængelsen blev taget af et ansættelsesudvalg i juni – ifølge forsvarsministeren inden sagen for alvor begyndte at rulle - og at kontrakten blev skrevet under i september.

Instruks skal sikre bedre kontrol

Et af de centrale problemer i den mulige svindel har været mængden af kontrol eller mangel på samme med indkøb på forsvarsområdet.

Rigsrevisionen har i en særdeles kritisk rapport fra i sidste uge påpeget, at der i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har været manglende funktionsadskillelse, så samme person har kunnet både bestille og godkende ordrer. Intern revision på forsvarsområdet har tidligere været inde på det samme, og en whistleblower fortalte i sidste uge, at han frygter, at luksusvarer på den baggrund kan være endt hos medarbejderne selv.

Om det rent faktisk er sket, er for øjeblikket ved at blive undersøgt, men Trine Bramsen fortæller torsdag, at hun nu udsender en instruks om, at der altid skal være fire øjne på indkøb på forsvarsområdet. Hvorfor det ikke er sket lang tid tidligere, har hun ikke noget svar på.

- Jeg er et lige så stort spørgsmålstegn som alle andre i forhold til, hvorfor man ikke tidligere har fulgt håndfast op på det her, siger Trine Bramsen.

Hun vil også sikre, at der kommer en bedre whistleblowerordning på forsvarområdet med bedre mulighed for anonymitet og en styrket opfølgning, så henvendelser ikke bliver glemt.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”