For fire år siden begyndte et vildt naturprojekt – her ses de opsigtsvækkende forandringer allerede

I samarbejde med TV2.dk

af Silvie Ulrikke Østebø

De snorlige rækker af nåletræer dækkede for ganske nyligt store dele af nordjyske Hammer Bakker.

De fleste ville nok kalde det en skov. Natur endda.

Men biologer så noget andet, og i dag er træerne blevet fældet, sprængt eller brændt.

Et storstilet projekt i Aalborg Kommune har nemlig som mål at give mere plads til den vilde og unikke natur, der findes i området. Til gavn for dyreliv, biodiversitet og dem, der færdes i området.

I det perspektiv var der ikke meget vildt over nåletræerne, som var plantet for en dag at blive til tømmer.

Projektet er omdrejningspunktet i dokumentaren 'Organiseret Vildskab' på TV 2 PLAY, der viser de dilemmaer, der opstår, når naturen sættes på dagsordenen. Fra kommunens overvejelser til borgernes bekymringer.

I dag - fire år efter arbejdet begyndte - gør vi status over projektets foreløbige resultater.

- Det nytter noget, lyder konklusionen fra Flemming Helsing, der er med i projektet som skov- og landsskabsingeniør og følger forandringerne tæt.

Allerede nu ser han, at den vilde natur heler og udbredes. Faktisk i en sådan grad og så hurtigt, at det har overrasket ham.

Læs og se, hvordan Hammer Bakker er blevet mere vild, her:

Der er ikke tale om, at der er en panda i Hammer Bakker, men Flemming Helsing tillader sig alligevel at kalde en lille dagsommerfugle netop det.

Den brune pletvinge er - ligesom pandaen i Kina - letgenkendelig og ses som et symbol på en rig natur. I Danmark har dens levesteder dog været så trængte, at den er endt på listen over truede arter.

Men nu tyder det på, at den igen trives i det nordjyske.

Når Flemming Helsing de seneste år har talt sommerfugle på sine systematiske ture gennem landskabet, så er der kommet flere og flere - og arten er blevet udbredt til flere områder.

- Jeg er begejstret, for den er både sjælden, smuk og livsbekræftende - og antallet er blevet mangedoblet, siger Flemming Helsing, der peger på, at dens levesteder har fået mere plads.

- Det indikerer, at det virker, når vi skaber en mere varieret natur med et miks af skov og åbent landskab.

Hammer Bakker er et af de steder i Danmark, hvor der findes flest forskellige dagsommerfugle. Men de seneste 50 år er antallet af arter faldet fra 53 til 40. Alene de seneste 10 år er tre arter forsvundet. Flemming Helsing håber, at den udvikling kan vendes.

I de kommende år forventer han også at se arterne violetrandet ildfugl, mark-, skov- og klitperlemorsommerfugl sprede deres vinger i området.

- Landskabet åbenbarer sig med bakker, kløfter og strålende lys.

Sådan beskriver Flemming Helsing landskabet i Hammer Bakker efter nåletræsplantagen er blevet fjernet.

- Man behøver altså ikke være en type som mig, der spotter sommerfugle og insekter, for at se en fantastisk forandring, siger han.

Som en del af projektet er vandrestier, cykelruter og lejrpladser også blevet udbygget.

Det kan vække undren, at flere hektar plantage er blevet jævnet med jorden i naturens navn. Valget skyldes, at nåletræsplantagen i Hammer Bakker højere grad var beslægtet med en dyrket mark, forklarer Flemming Helsing.

De høje graner af sorten sitka blev i sin tid importeret fra Nordamerika og findes altså ikke oprindeligt i Danmark. Derfor er det kun få - og i forvejen meget udbredte - dyrearter, der kan leve blandt granerne.

En klar og karakteristisk fuglesang er også vendt tilbage henover foråret og sommeren.

Sangen stammer fra hedelærken og kan få enhver fuglekender til at spejde nysgerrigt mod trætoppene eller himlen, fortæller ornitolog og naturformidler Anton Thøger Larsen.

- Personligt er det første gang, at jeg hører den i Hammer Bakker - og jeg har set på fugle her siden 1985, siger han.

Selvom der endnu kun er få hedelærker, så beviser fuglens sang, at den har fundet sig et passende levested og vil markere sit territorie.

Hedelærken har brug for åbne landskaber med spredte træer og buske, og netop den type natur bliver holdt vedlige af de heste og kvæg, som er blevet sat ud i området som en del af naturgenopretningen.

For flere hundrede år siden levede de store pattedyr vildt i Danmark. I dag bliver der set efter dem og og de bliver fodret efter behov i vinterhalvåret, men dyrene har stadig en vigtig funktion, når de tramper jord op og spiser de lave planter. Sådan bliver der ved med at være lysninger i landskabet - til gavn for mange andre arter.

Anton Thøger Larsen har også observeret “betydeligt flere” grønspætter, der bringer glæde med sin gjaldende sang. Det samme gælder den internationalt beskyttede fugl rødrygget tornskade.

De få duehøg-par, som faktisk trivedes i den tidligere nåleplantage, har også fundet nye skjul.

Hammer Bakker bryster sig blandt andet af sin unikke status, fordi der findes rester af natur, der kan dateres 400 år tilbage i tiden.

I et så intenst dyrket land som Danmark er det en sjældenhed, og det tager tid at genoprette en natur, der rummer samme biodiversitet. Især ikke et sted, hvor den skal erstatte tæt nåletræsplantage.

Alligevel har det vist sig, at der kan sættes skub i processen.

På nogle af de ryddede arealer er det øverste lag skovbund blevet skrabet af for at komme ned til den særligt gode mineraljord, der findes i Hammer Bakker. Ved at sprede frø fra de gamle naturtyper er arealerne nu i frodig vækst.

- På få år er området blevet fyldt med spændende planter, siger Flemming Helsing.

Det hele hænger sammen, understreger han. En rig natur med mange forskellige planter skaber de bedste betingelser for svampe og dyr.

De store græssende heste og kvæg i Hammer Bakker har også givet flere levesteder for en ofte overset gruppe dyr, som dog har en vigtig plads i økosystemet.

De bor i hestepærerne og kolortene og går samlet under navnet møglevende insekter.

Indenfor de seneste 100 år er mange arter uddøde eller blevet ekstremt sjældne. Det er sket, fordi dyrene, der leverer deres brune bolig, oftest kun går på græs om sommeren. Når insekterne bliver hjemløse allerede inden efteråret, har de svært ved at overleve som art.

Derfor skal de store græssende dyr i Hammer Bakker være ude hele året.

De møglevende insekter er med til at nedbryde ekskrementerne og fungerer som føde for andre dyr.

De næste år vil der komme endnu flere data om naturens tilstand i Hammer Bakker. Et stort monitoreringsprogram skal blandt andet kortlægge dyre-, plante- og svampelivets udvikling med faste tidsintervaller.

På den måde håber Flemming Helsing, at det vil stå sort på hvidt, at naturen godt kan blive rigere, selvom man fjerner noget først. Netop fældningen af nåletræerne giver stadig anledning til undren hos nogle.

- Vi befinder os i en krisesituation, hvor arter forsvinder hele tiden, og det har kaldt på handling. Men hvordan gør man noget vildt, som har været kultiveret i 100 år? Vi er nødt til at fjerne det uønskede og hjælpe naturen på vej for ikke at miste mere, siger han.

Fra nu af er det dog slut med at fælde nåletræer. Projektet i Hammer Bakker er rykket ind i en ny fase.

Nu skal naturen passe sig selv og udfolde sig på sine egne præmisser. Forhåbentlig med endnu større biodiversitet som resultat, lyder det.

Se 'Organiseret Vildskab' på TV 2 PLAY fra 5. december 2022.