Moderaternes forslag på 2500 kroner i 2023 er rost af sundhedsprofessor som værende valgkampens mest konkrete. Hvad siger sygeplejerskerne?
Riget fattes sygeplejersker. De berygtede varme hænder mangler. Lige omkring 5000 sygeplejersker ifølge Dansk Sygeplejeråd.
Derfor trænger spørgsmålet sig på i valgkampen:
Jeg frygter, at det kan lede til flere sygemeldinger og endda opsigelser
Louise Pettersen, sygeplejerske på deltid, Aalborg Universitetshospital
Hvordan vil politikerne sikre flere sygeplejersker i sundhedsvæsenet?
TV 2 har på mave- og tarmkirurgisk afsnit på Aalborg Universitetshospital sat to deltidsansatte sygeplejersker i stævne til en snak om løn og arbejdsforhold, efter at Moderaterne med formand Lars Løkke Rasmussen i spidsen fredag kom med et løsningsforslag.
Partiet vil give et løn- og fastholdelsestillæg på 2.500 kroner om måneden til professionsuddannet sundhedspersonale, der er på fuld tid – og til dem, der går fra deltid til fuld tid i 2023 – som en "akut redningshjælp til sundhedsvæsenet".
Forslaget modtog ros fra sundhedsprofessor Jes Søgaard, der kaldte det for det mest konkrete og pragmatiske i valgkampen.
Ifølge Moderaterne vil det frigive 1000 fuldtidsstillinger mere i sundhedsvæsenet, hvis bare en tredjedel af de deltidsansatte tager imod tilbuddet.
Men er de to sygeplejersker, TV 2 møder, fristet af Moderaternes tilbud?
Fuld tid eller familieliv?
Louise Pettersen og Trine Højland har arbejdet på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital i henholdsvis 3,5 år og 5 år.
De gik begge på deltid, da de blev mødre.
Kunne hospitalet ikke give Trine Højland den mulighed, var hun klar til at vinke farvel til jobbet:
- Jeg sagde 32 timer, eller også kommer jeg ikke tilbage.
Et ekstra beløb vil derfor ikke lokke hende til at tage en tørn ekstra.
- For mig handler det om at få tingene til at hænge sammen i privatlivet, og gik jeg fuld tid, ville det være på bekostning af min familie, siger hun.
Skal man tro en undersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd fra denne måned, vil 45 procent af sygeplejerskerne i regionerne og kommunerne ellers gerne arbejde flere timer om ugen i deres nuværende stilling, hvis de får "en større økonomisk gevinst".
Louise Pettersen anerkender, at nogle kolleger vil kunne være fristet af 2500 kroner ekstra om måneden.
Selv lader hun sig dog heller ikke lokke. Grundet arbejdstiderne og kærestens arbejdsrejser får hun ofte sin mor til at aflevere barnet i dagplejen i Frederikshavn, hvor hun bor.
Hverdagens familieliv er med andre ord i forvejen presset.
I stedet handler det for Louise Pettersen om en højere grundløn, som sygeplejerskerne strejkede for. Desuden frygter hun, at Moderaternes forslag kan give bagslag:
- Der er med garanti nogle, der vil tage imod tilbuddet, men jeg frygter, at det kan lede til flere sygemeldinger og endda opsigelser, fordi folk simpelthen vil knække nakken på det.
Nu kommer der et forslag om flere penge til sygeplejerskerne. Kan I forstå, at folk er forvirrede, når I ikke vil tage imod det?
- Ja, det kan jeg fuldt ud. Problemet er, at de opgaver og det ansvar, vi har, ikke stemmer overens, uanset om vi arbejder 32 eller 37 timer, siger Louise Pettersen.
Brandslukningsprincippet
Allerede nu arbejder mave- og tarmkirurgisk afdeling efter det, de to sygeplejersker kalder for "brandslukningsprincippet".
Det betyder, at der prioriteres benhårdt mellem patienterne, om de har mavekræft, betændelse i bugspytkirtlen eller galdesten.
- De, der er indlagt, er alle alvorligt syge og har alle smerter. Det handler om at sikre, at de har mad og får dækket deres smerter, siger Louise Pettersen.
Ifølge Trine Højland giver det en følelse af utilstrækkelighed, og at man ikke slår til som sygeplejerske, når der ikke er tilstrækkelig med tid på afdelingen:
- Til patienterne siger vi altid, at vi har styr på det, men det handler også om at have tid. Vi har døende patienter, og det er ikke særlig rart ikke at kunne være omkring dem, fordi du har seks andre, der har brug for din hjælp.
De vejer deres ord på en guldvægt, når de skal beskrive stemningen på stuen, og hvordan det er at være ansat i. De er bevidste om, at emnet er politisk følsomt.
- Jeg må nøjes med at sige, at det er som at arbejde for to, siger Louise Pettersen.
Afventer lønstrukturkomitéen
Da Moderaterne præsenterede deres forslag, regnede de med, at det kun var en mindre del på tre ud af ti, der ville tage imod tilbuddet om at gå op i en fuldtidsstilling.
De to sygeplejersker, TV 2 møder, er dermed ikke repræsentative for, om forslaget kan blive en succes, hvis det vedtages efter et valg.
Til gengæld udtrykker sygeplejerskernes holdning fint de reaktioner, der hersker på diverse sygeplejerskefora efter Moderaternes forslag.
På Facebook-gruppen 'Sygeplejersker er mere værd' med knap 23.000 medlemmer er der en særlig utilfredshed med, at forslaget ikke behandler spørgsmålet om en højere grundløn.
Det er, selvom Lars Løkke Rasmussen (M) understregede, at forslaget skulle ses som et akut redningstiltag til at stoppe et "sygt sundhedsvæsen, hvor blødningerne skal stoppes".
Spørgsmålet om højere grundløn har Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre tidligere sparket til hjørne med begrundelsen om, at de vil afvente lønstrukturkomitéens anbefalinger, inden de tager stilling til, hvorvidt Christiansborg skal tilføre ekstra penge til sygeplejerskerne.
SF og Enhedslisten presser på for, at der hurtigst muligt kommer penge på bordet til at løfte lønningerne, også selvom dette normalt forhandles decentralt, altså uden indblanding fra Christiansborg.
Dansk Sygeplejeråd påpeger, at der frem mod 2025 vil mangle 6.000 sygeplejersker.
