Den første hele uge af maj gik astronomisk set over i historiebøgerne.

I løbet af denne uge havde vores nærmeste stjerne således rekordmange soludbrud, hvilket resulterede i den kraftigste solstorm i 21 år.

Et soludbrud er en eksplosion af stråling, der skyldes magnetisk energi fra Solen.

Soludbruddene resulterede i en solstorm, der gav et yderst intenst nordlysshow på himlen hele vejen rundt om den nordlige halvkugle.

Og lige præcis nordlyset viser sig nu måske at have været noget af det mest intense nordlys i 500 år. Det oplyser NASA i en pressemeddelelse.

- De mange soludbrud ankom stort set alle (til Jorden, red.) på én gang, og betingelserne var dermed helt rigtige til at skabe en virkelig historisk solstorm, lyder det fra Elizabeth MacDonald, rumforsker ved NASA.

Kunne ses langt mod syd

Under normale omstændigheder skal man drage langt mod nord for at få de bedste betingelser for at se nordlys.

For eksempel kan nordlys i Danmark være svært at se med det blotte øje. Typisk er det bare noget svagt ulmende lys ude i horisonten, når det er kraftigst.

Men den anden weekend i maj blev nordlyset så kraftigt, at det bølgede direkte hen over hovederne på os.

Faktisk blev det observeret så langt mod syd som i det sydlige USA og nordlige Indien.

Og det er netop på baggrund af disse observationer, at NASA vurderer nordlyset til at være det vildeste i 500 år.

Sådan blev det historiske nordlys skabt

De første tegn på solstormen viste sig 7. maj. I de efterfølgende dage blev der kastet flere store soludbrud ned mod Jorden.

Udbruddene sendte ladede partikler ned gennem Jordens magnetfelt, hvor de gik i forbindelse med ioniserede atomer. Dermed blev det historiske nordlys skabt.

Da solstormen var kraftigst, havde den en intensitet svarende til en G5-solstorm, hvilket er det højeste niveau på den geomagnetiske stormskala.

Så kraftig en solstorm er ikke set siden 2003.

Solens aktivitet topper lige nu

At nordlyset blev så vildt, som det gjorde, kan tilskrives, at Solens aktivitet netop er ved at toppe.

Solens aktivitet varierer over en cyklus på omkring 11 år, hvor antallet af solpletter stiger fra et minimum til et maksimum og tilbage til et minimum igen.

En solplet er et mørkere område på Solen, som er lidt køligere end resten af dens overflade.

Disse kølige pletter er ofte kilden til solstorme, som skyder en strøm af ladede partikler mod Jorden.

De kommende år skal den særlige nordlyshændelse undersøges mere i dybden for at skabe en større forståelse.

- Vi kommer til at bruge flere år på at undersøge denne begivenhed. Den vil hjælpe os med at teste grænserne for vores modeller og forståelse af solstorme, siger Terasa Nieves-Chinchilla, konstitueret direktør for NASA's vejranalysekontor, i pressemeddelelsen.

NASA oplyser, at man selv kan bidrage til registrering og dataindsamling af det lysende fænomen ved at uploade billeder af nordlys til hjemmesiden Aurorasaurus.