I en måned har 'Operation X' haft en journalist ansat som hestepasser hos Helgstrand Dressage i Nordjylland. Imens har hun filmet med skjult kamera. Foto: TV2
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Operation X afslører voldsom behandling af heste hos milliardær: - Det er vold, ikke ridning

Eksperter og fagfolk er chokerede over behandlingen af hestene, men ifølge Andreas Helgstrand skal en hest “irettesættes lidt”.

Den danske dressurrytter Andreas Helgstrand har tjent over en milliard kroner på at bygge en forretning op om træning og salg af eksklusive dressurheste.

Ifølge ham selv sætter hans trænings- og salgscenter, Helgstrand Dressage, "internationale standarder" for hestesporten.

Men nu viser TV 2s skjulte optagelser i programmet ‘Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder’ en anden side af succeshistorien om den danske hestemilliardær.

Jeg ser heste, der lider. Det er dyremishandling af værste skuffe

Heidi Nielsen, hestedyrlæge

Ifølge flere fagfolk og eksperter foregår der mishandling og vold mod hestene i forbindelse med træningen på Helgstrands træningscenter i Nordjylland.

Andreas Helgstrand har ikke ønsket, at de skjulte optagelser skulle se dagens lys, så han har forsøgt at stoppe dokumentaren ved at lægge sag an mod TV 2.

Først efter to retsinstanser kan TV 2 nu – med rettens ord – vise det, hestemilliardæren ikke ønsker kommer frem. Det indebærer mærker fra pisk, sår fra sporer og kontroversielle træningsmetoder.

- Jeg ser heste, der lider. Det er dyremishandling af værste skuffe, siger Heidi Nielsen, der er hestedyrelæge, efter at have set en lang række skjulte optagelser af træningen.

En pengemaskine

I en måned har 'Operation X' haft en journalist ansat som hestepasser hos Helgstrand Dressage i Nordjylland. Imens har hun filmet med skjult kamera.

På stedet træner og sælger de, ifølge Helgstrand selv, nogle af de bedste og fineste heste til dressursport. Og markedet er ikke bare Danmark – det er hele verden. 90 procent af Helgstrands heste går til udlandet, siger han selv.

Andreas Helgstrand har også beriderelever. På Helgstrand Dressages hjemmeside fremgår det, at “Andreas er en rollemodel for mange unge og ambitiøse ryttere”.

Men spørgsmålet er, om hestene betaler en pris for succesen.

Det er jo virkelig en pengemaskine

John Randskov, dressurrytter og æresmedlem af Dansk Rideinstruktør Forening

Samtlige eksperter, der har set TV 2s skjulte optagelser, vurderer, at Helgstrand Dressage går på kompromis med dyrevelfærd for at opnå hurtige resultater.

Blandt andet bruger rytterne sporer, pisken og glidetøjlerne for hårdt og for meget, så hestene efterlades med sår og mærker efter piskeslag.

- Man skal slå ret hårdt for at lave det her. Det er voldsomt, konstaterer Heidi Nielsen efter at have set billeder af mærkerne på hestene, der ifølge hende stammer fra piskeslag.

Billeder, som TV 2s journalist har taget på Helgstrand Dressage. Sårene er kommet efter brug af pisk og sporer. Foto: TV2

'Operation X' har vist optagelserne til en række eksperter og fagfolk, der blandt andet har set flere uredigerede klip – herunder et 25 minutter langt klip af træningen. De konstaterer, at der foregår en hård og uetisk behandling af hestene, som udsættes for et vedvarende pres.

- Det er jo virkelig en pengemaskine. Det er ikke på hestens præmisser. Det er helt klart, siger John Randskov, der er dressurrytter og æresmedlem af Dansk Rideinstruktør Forening.

Vold, ikke ridning

TV 2s journalist når ikke at være længe på Helgstrand Dressage, før hun hører, at flere heste har sår og mærker.

Allerede på anden dag af sin ansættelse har TV 2s journalist en samtale med en hestepasser, der fortæller om en rytter, som er så flittig med pisken, at hesten tit får stribemærker.

Også andre hestepasser fortæller om hårdhændet behandling af hestene.

- Der er sådan en som Dafetti, den får smæk – den får tæsk, lyder det fra en hestepasser på de skjulte optagelser.

En hestepasser viser et billede af stribemærker, og TV 2s journalist filmer også selv lignende mærker på en hest. Eksperterne vurderer mærkerne stammer fra overdrevet brug af pisk.

TV 2s journalist opdager også sporesår, som i følge de ansatte opstår, når hestene bliver reddet hårdt med sporer.

Det vil sige, at det metalstykke, som rytterne har bag på støvlerne, er blevet sparket så hårdt ind i hesten, at det har revet hul på hestens hud.

Det her er vold. Det er ikke ridning

John Randskov, berider og rideinstruktør

Susan Kjærgaard, der er rideinstruktør og tidligere springrytter på landsholdet, kalder det en “fuldstændig urimelig og unfair” behandling af hestene.

- Sporesår opstår sjældent, fordi der kommer et hurtigt hak. Det sker gennem systematisk og gentagen gnaven, pres og smerte, indtil der til sidst kommer hul i huden, siger hun.

Heidi Nielsen er chokeret over, at rytterne fortsætter med at banke sporene ind i hesten, selvom det er tydeligt, at den reagerer uroligt og viser tegn på smerte.

- Det er ubehageligt at se på. Desværre har heste ikke nogen lyd. Havde det været hunde, vi gjorde det her mod, så havde det lydt forfærdeligt i den ridehal, siger hestedyrlægen.

Også John Randskov, der er berider og mangeårig rideinstruktør, er rystet over måden, rytterne behandler hestene på.

- Det her er vold. Det er ikke ridning, konstaterer han.

Bliver instrueret i at skjule sår

På et tidspunkt gør TV 2s journalist en hestepasser opmærksom på, at den hest, hun går med, har sår.

- Det ved vi godt. Det har vi styr på, lyder svaret fra hestepasseren på de skjulte optagelser.

En anden ansat fortæller, at det ikke er første gang, at den ene af hestene har sporemærker. Hun har set hestens sår bløde og fortæller, at hun putter noget creme på, så såret kan hele.

Men ud over at de ansatte er vidende om, hvordan hestene behandles, så fortæller de også om, at sårene skal skjules.

Når der er kunder på besøg, fortæller en hestepasser, at de bliver instrueret i at dække sårene med brun skosværte.

- De putter skosværte på. De gør det, når der kommer kunder, fortæller en hestepasser om sporesårene, som hun kalder rigtig slemme

Det samme gælder, når hestene har fået mærker fra piskeslag. Her fortæller en hestepasser, at mærkerne skal skjules ved, at de ansatte lægger et dækken hen over hestens ryg.

Eksperterne bemærker, at stort set samtlige heste bliver trænet med glidetøjler. Glidetøjler er kontroversielle, fordi det gør det nemmere for rytteren at trække hestens hoved ind mod kroppen.

Og det er endnu et punkt på listen over ting, som de ansatte skal holde skjult.

En dag får de ansatte at vide, at de skal huske deres ryttere på, at de ikke må bruge glidetøjlerne mellem klokken 13 og 14. Her kommer der nemlig kunder for at se på hestene.

Optagelserne gør et dybt indtryk på Bengt Holst, der er formand for Dyreetisk Råd.

- Sporesår og piskesår er helt uacceptabelt. Det skal ophøre med det samme. At man så prøver at skjule det, fordi man ved, at man ikke må, gør det kun endnu mere kriminelt, siger Bengt Holst.

Måtte ikke filme eller tage billeder

'Operation X' har talt med tidligere ansatte på Helgstrand Dressage, der bekræfter, at den overdrevne brug af pisk og sporesår, der blev dækket med skosværte, også foregik, da de var ansat.

De fortæller også, at man ikke må tage billeder eller filme, mens man er ansat hos Helgstrand Dressage.

Optager du det, vi står og snakker om?

Andreas Helgstrand i skjult samtale med TV 2s journalist

Optagelserne viser ikke Andreas Helgstrand selv ride på hestene. Men flere ansatte fortæller, hvordan den grove behandling er hverdag.

En rytter på Helgstrand Dressage fortæller selv til TV 2s journalist, at hun ved, at det er “synd for dyrene”.

- Men det er jo en fabrik. Der skal produceres nogle heste, så det er også et stort pres som rytter, lyder det på optagelserne.

Og ifølge samtlige fagfolk og eksperter så vidner TV 2s skjulte optagelser om, at der ikke blot er tale om enkelte episoder.

Susan Kjærgård undrer sig over, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved måden, hestene behandles på.

- Det er derfor, at jeg bliver så påvirket af det. Det viser, at det er en kultur, og at det er sådan, man gør på det sted, som alle andre, der gerne vil være noget inden for sporten i princippet, ser op til, siger Susan Kjærgård.

Ifølge veterinærkonsulent hos Dansk Ride Forbund Mette Uldahl viser de skjulte optagelser alvorlige brud på forbundets etiske retningslinjer. Hun vurderer også, at den grove håndtering af hestene foregår systematisk.

- Konklusionen er, at der er alvorlige tilfælde, hvor hestene bliver behandlet på en måde, som slet ikke er acceptabel, og hvor de udviser en alvorlig grad af skade, siger Mette Uldahl.

Men hvor meget ved Andreas Helgstrand om, hvordan hestene behandles?

På sin sidste arbejdsdag får TV 2s journalist mulighed for at spørge hovedpersonen selv.

Helgstrand Dressage leverer, ifølge Andreas Helgstrand, heste til hele verden. Foto: TV2

- En hest skal jo irettesættes lidt

Mens der optages med skjult kamera, gør TV 2s muldvarp Andreas Helgstrand opmærksom på, at hun har set ryttere ride på en voldsom måde, og at hun har set heste med sporemærker.

Under samtalen fortæller hun også, at hun har set hestens hoved blive tvunget ned, og at hun har taget et billede af det.

Det får Andreas Helgstrand til at svare:

- Hvis du er her, fordi du gerne vil lave ballade og gå ud og fortælle, at vi rider dårligt og gør dit og dat, så skal vi ud og finde en løsning på det, for vi er ikke interesseret i at have en eller anden heroppe, der ... Må jeg se dit billede?

Jeg synes bare, at det ser ikke så behageligt ud.

- Nej, nej, og det er igen, hvad er situationen, og nej, det ser ikke godt ud, men det gør det heller ikke, hvis du lige kigger der – når hun skridter der, så ser det også træls ud. En hest skal jo irettesættes lidt (...), for hvis du bare rider rundt med en lang tøjle og er flink ved den, det forstår de sgu ikke.

Men det er der jeg ser nogle fastholde dem og tvinge deres hovedet ned i lang tid ad gangen. Jeg vil bare lige høre, om du er opmærksom på, at det foregår?

- Ja, det er vi da.

Så accepterer du det da også?

- Nej, det gør jeg ikke. Det er ikke det samme som at sige, at man accepterer det, for jeg accepterer slet ikke. Men jeg kan ikke vide, hvad der foregår her på stedet.

Men er det ikke dit ansvar at vide det?

- Selvfølgelig er det det. Optager du det, vi står og snakker om nu? Må jeg se din lomme? Jeg bliver sgu lidt nervøs, for jeg har ikke lyst til at komme i medierne på et eller andet, siger Andreas Helgstrand.

Helgstrand: Kan ikke afvise fejl

Andreas Helgstrand har trods flere tilbud ikke ønsket at stille op til interview i 'Operation X'-dokumentaren.

Men han har sendt en sms til TV 2, hvor han skriver:

- Vi rider 10.000 rideture på en måned, og der kan desværre ske fejl. Det kan vi heller ikke afvise, at der er sket her. Og hvis vi ser, at der er begået fejl, skal vi naturligvis rette op.

I sms’en understreger han også, at Helgstrand Dressage har fokus på at udvikle sig, så de sikrer, at hestesporten altid sker med udgangspunkt i hestens ve og vel.

Læs hele Andreas Helgstrands svar her:

Det er centralt for vores arbejde, at vores hestes velfærd sættes over alt andet. Vi uddanner nogle af verdens bedste eliteheste, der deltager i OL og de største stævner inden for dressur. Det kan vi kun, hvis der er tillid mellem hest og rytter. 
 
Vi rider 10.000 rideture på en måned, og der kan desværre ske fejl. Det kan vi heller ikke afvise, at der er sket her. Og hvis vi ser, at der er begået fejl, skal vi naturligvis rette op. Hvis vi ser lovovertrædelser, skal vi naturligvis handle på det.
 
Vi skal lære af den kritik, der bliver forelagt os, og vi skal fortsætte med at udvikle os. Det har vi også gjort i dette tilfælde.

Optagelserne er fra januar 2023, men vi har ikke stået stille sidenda. Vi har blandt andet foretaget en ekstern advokatundersøgelse samt gennemgået vores retningslinjer grundigt. Vi har på den baggrund styrket vores hestevelfærds- og ridepolitikker, vores forretningsførelse og vores medarbejdervilkår.

Det betyder ikke, at vi er færdige med at lære. Det betyder, at vi hele tiden har fokus på at udvikle os, så vi sikrer, at hesteelitesporten altid sker med udgangspunkt i hestens ve og vel.

- Vi skal lære af den kritik, der bliver forelagt os, og vi skal fortsætte med at udvikle os. Det har vi også gjort i dette tilfælde.

- Vi har på den baggrund styrket vores hestevelfærds- og ridepolitikker, vores forretningsførelse og vores medarbejdervilkår, skriver Andreas Helgstrand.

Du kan se 'Operation X: Hestemilliardærens hemmeligheder’ onsdag klokken 20.00 på TV 2 eller lige nu på TV 2 Play.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen