Seneste nyt

fra Nordjylland

Alvorlig ulykke på nordjysk vej - fire svært tilskadekomne

Flere blev kørt med traumekørsel til hospitalet.

Klokken 14.04 modtog Nordjyllands politi en anmeldelse omkring et færdselsuheld på Lounsvej ved Farsø. 

Det oplyser vagtchef Rene Kortegaard til TV2 Nord.

- Det er to parter, der kører sammen med en fart på mellem 80 og 90 km/t i krydset mellem Lounsvej og Anneksvej. Den ene bil ruller rundt og lander på taget på en mark, fortæller han, mens han forklarer, at flere personer blev kørt med traumekørsel af sikkerhedsmæssige årsager. 

- I den ene bil var der to personer, og her er den ene svært tilskadekommen, mens den anden er lettere tilskadekommen. I den anden bil var der fem personer, og her er tre af dem svært tilskadekommne, mens de resterende to er let tilskadekomne, oplyser vagtchefen, der også fortæller, at nogle af personerne var unge under 18 år. 

Politiets indsatsleder er fortsat på stedet, mens bilinspektøren arbejder færdigt. Nordjyllands Beredskab er dog kørt fra adressen igen. 

Det var her ulykken skete: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.