Se billederne: Aalborg Karneval er tilbage i fin form
Nordeuropas største karneval er tilbage og fejrer i disse timer 40 års jubilæum.
Det ventes at op mod 100.000 fester med i løbet af lørdagen, når årets udgave af Aalborg Karneval er i gang.
Det er første gang, Aalborg Karneval, der er Nordeuropas største, er i gang siden coronapandemien har ført til aflysninger.
Mens der bliver festet i store dele af det centrale Aalborg, så er flere af de største veje i Aalborg samt Limfjordsbroen spærret i flere timer under karneval.
Der er indsat ekstra togvogne og ekstra tog- og busafgange i tidsrummene, hvor flest skal til og fra karneval. Busser, der kører gennem byen, mens optoget foregår, vil have ændrede ruter eller blive aflyst.
Festlighederne gik for alvor i gang lørdag omkring klokken 10.
TV2 Nord har samlet en række af festlighederne i billeder her i galleriet: