10-årige Mya Tilde Mi Petersen fra Skalborg er nærsynet. Det blev konstateret for tre år siden, og nu er hun i behandling.

- Vi opdagede det ved, at hun ikke kunne se, hvad der var i fjernsynet. Alle de ting, der var langt væk, kunne hun ikke rigtig stille skarpt på, , fortæller hendes far Bjarne Petersen, mens datteren er til kontrol på øjenafdelingen på Aalborg Universitetshospital.

- Hun sagde faktisk selv, at hun havde svært ved at se, og så tog vi hende til øjenlæge

Styrken, Mya Tilde Mi Petersen skal bruge for at kunne se klart, er minus 3,5. Hun er i behandling med atropindråber, og det har foreløbigt bremset udviklingen i hendes nærsynethed. 

Den 10-årige pige er dermed en del af en voksende statistik af nærsynede børn og unge.

- Vi oplever, vi får flere henvisninger, og at vi får flere børn i en tidligere alder, der gør tegn til at skulle være meget nærsynede, siger børneøjenlæge på Aalborg Universitetshospital Lotte Wellinder.

Mya Tilde Mi Petersen nærsynethed er måske nedarvet fra hendes mor, eller måske er det kommet fra en livsstil med bøger, skole, elektroniske skærme og mindre udetid. Øjenlægerne kan ikke fastslå grunden.

- Vi ved, at jo tættere på man sidder med ting og jo længere tid, man sidder med ting tæt på, jo større risiko er der for, at man bliver nærsynet. Tidligere havde man måske den der idé om bogormen, der havde store briller, og brugte hele sin barndom på at læse bøger. Nu ser vi det faktisk hos alle børn, påpeger Lotte Wellinder.

Sydøstasien slår rekord

I Danmark regner lægerne med, at mellem 20 og 25 procent af de unge er nærsynede. 

I de store millionbyer i Sydøstasien viser undersøgelser, at op mod 90 procent af de unge, som går ud af folkeskolen, er nærsynede. Det skyldes mange år med med alt for lidt udetid og sollys, og al for lang tid med næsen i bøgerne eller diverse elektroniske skærme. 

Så slemt, står det ikke til i Danmark og Norden, men der findes ikke nogle større studier af nærsynethed i Danmark endnu.

Lidelsen er ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO en af de sygdomme, som kan ramme verden i fremtiden. På Vejle Sygehus forsker de lige nu i nærsynethed. Både i udbredelsen, og hvilke behandlingsmuligheder, der er.

- Det er jo noget, som er så stort et problem, at det er på WHO’s liste over ting, som man bør tage sig af lige nu og her. Det er ikke bare noget, som vi synes er et lille problem i Danmark. Det er globalt, forklarer den ledende forsker på øjenafdelingen på Vejle Sygehus, Flemming Møller.

Risiko for alvorlige sygdomme

Problemet med nærsynethed opstår først for alvor, når styrken runder -6. Mere end -6 og så stiger risikoen kraftigt for alvorlige øjensygdomme, såsom nethindeløsning, grøn stær og sygdom i øjets gule plet, der hvor vores centrale syn sidder.

- Det er ikke sygdomme, som man kan negligere, og det er egentlig baggrunden for, at vi som øjenlæger er begyndt at interessere os for det her, siger Flemming Møller.

Flemming Møller fortæller om øjet og nærsynethed:

De foreløbige undersøgelser tyder på, at vores livsstil er problemet. Udendørs leg og fritid er over årerne afløst af skolegang, telefoner og tablets. Men forskerne kan ikke med sikkerhed sige, hvad der er hovedårsagen.

- Jeg tror ikke, vi skal være helt så bekymrede i Norden, fordi vi lever det liv, som vi gør. Altså det at komme udenfor og lege, det er den enkeltfaktor, som bonger mest ud, når vi taler forebyggelse af nærsynethed, forklarer forskningsleder Flemming Møller og fortsætter:

- Der lever vi bare et andet liv, end man gør i Asien. Vi sender vores børn i børnehaver, og børnene kommer ud og lege og er aktive, og på den måde sidder de også mindre inde og kigger på deres ipads og telefoner.

Tre behandlingsformer

Nærsynethed kommer, fordi øjet vokser i længden, indtil man er i starten af 20'erne. Det er vigtigt at få stoppet udviklingen af nærsynethed i barne- og ungdomsårene, fordi øjet ellers kan blive ved at vokse i længden og give nærsynethed. 

På Vejle Sygehus har Trine Møldrup Jakobsen forsket i brugen af natlinser som behandling for nærsynethed. Behandlingen har vist sig at bremse længdevæksten af øjet hos nærsynede med 59 procent over halvandet år.

Ud over natlinser, så findes der yderligere to måder at behandle nærsynethed hos børn og unge. Dryp med atropindråber, som dem 10-årige Mya Tilde Mi Petersen får, og så bliver der også forsket i specielle brilleglas, der forhindrer øjet i at vokse sig langt.

- Det har rigtig stor betydning, fordi vi nu har en gruppe af patienter, som vi ikke har kunnet behandle før, men som vi nu har et behandlingstilbud til, fortæller forsker Trine Møldrup Jakobsen.

- Vi behøver ikke længere at se til, mens deres øjne bliver længere og længere.

Gode råd, der måske virker

Der findes ingen sikre metoder til at undgå nærsynethed, men der er nogle huskeråd, som både læger, optikere og forskere tror på, kan være med til at stoppe udviklingen af nærsynethed. 

Der findes bare ikke nogle studier, til at bakke det op endnu. Et af de råd, der bliver gentaget er 20-20-20-reglen.

- For hver 20 minutter man sidder med en skærm, så er det en rigtig god ide at kigge ud af vinduet på noget, der er 20 meter væk i 20 sekunder. Det er for lige at slappe af i de muskler, der spænder op, når man skal se ting tæt på, siger læge Lotte Wellinder.

Tilbage på Aalborg Universitetshospital er børneøjenlægen færdig med den halvårlige kontrol af Mya Tilde Mi Petersen. Nærsynet er ikke blevet værre, og skolepigen fra Skalborg skal ikke have nye briller i denne omgang.

- Jeg tror, der kommer til at være en generation, som der skal være øget fokus på, fordi de sidder meget på deres telefonerne og ipads. Det er nok med til at skabe de her nærsynede børn, siger hendes far, Bjarne Petersen og slutter:

- Jeg synes, det er godt, der er fokus på det, og der bliver forsket i det.