Børneporno. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Opdateret: 31. januar 2022
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

30-årig skal fem måneder i fængsel for besiddelse af over 10.000 filer med børneporno

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En 30-årig mand fra Aalborg er mandag eftermiddag blevet idømt fem måneders ubetinget fængsel for at være i besiddelse af mere end 3.000 billeder og 8.000 videoer af børneprografisk materiale.

3.594 pornografiske fotografier og 8.326 pornografiske film af personer under 18 år fandt politiet d. 13. februar 2020 på en adresse i Aalborg. Efter to års efterforskning skulle den 30-årige mand, der var i besiddelse af filerne, mandag eftermiddag i retten.

Manden, der bor i Aalborg, havde på forhånd tilstået at være i besiddelse af filerne, og derfor tog det ikke lang tid at nå frem til en afgørelse i retten, hvor manden blev idømt fem måneders ubetinget fængsel.

- Det var en kort sag, fordi det var en tilståelsessag. Han fik fem måneders ubetinget fængsel, og det var også det, anklagemyndigheden havde bedt om. Han tilstod det hele og blev dømt for det hele, siger anklagefuldmægtig ved Nordjyllands Politi Stine Eriksen.

Filmmaterialet har bestået af mere end 112 timers børneporno, og 83 af billederne og 262 filmklip har hørt hjemme i den groveste kategori af børnepornografisk materiale, hvor børn under tvang udsættes for seksuelle overgreb.


Søren Homann. Foto: Foto: Lisbet Christensen

Av for den: Kun seks uger inde i året er hele kommunens vinterbudget brugt

Foto: Foto: Lisbet Christensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De mængder sne, der er faldet i de her dage, og de langvarige temperaturer under frysepunktet presser de kommunale budgetter.

Telefonen ringer nærmest non-stop på materielgården i Hjørring. Det er herfra kommunens snerydning bliver koordineret. 70 sneryddere er sat i sving i dag.

- Som dagen strider frem, så er der kommet mere og mere sne, og så har vi spædet flere og flere maskiner til, siger Klaus Nielsen, der er vinterkoordinator i Hjørring Kommune.

Hjørring Kommune har et budget på 18,9 millioner kroner til vinterbekæmpelse. Selvom vi kun er seks uger inde i året, så er pengene brugt nu.

- Det er jo en dyr omgang. Det er ikke en gratis omgang at skal bekæmpe sne. Og ja, det trykker godt på budgettet, siger Søren Homann (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune.

I Aalborg Kommune har de et vinterbudget på 26,1 millioner kroner. Det har været den koldeste januar i 16 år. Sammen med flere dage med sne betyder det, at kommunen per 1. februar allerede har brugt 17,4  millioner kroner af årets budget.

- Vi er da ved at være der. Der skal helst ikke sne i december også, siger teknik- og miljørådmand Peter Lindholt (DD), Aalborg Kommune.

Kommunekassen dækker overskridelse

Alligevel har rådmanden ro i sjælen. Tidligere skulle Teknik- og Miljøudvalget selv finde pengene på deres eget område, hvis snerydningen gik over budget. Fra i år skal budgetoverskridelsen findes i kommunekassen.

- Jeg synes, det er fint, fordi Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke så stor en økonomi, så det betyder meget, hvis vi for eksempel skal finde 10 millioner kroner, siger rådmanden.

Sneplov. Foto: Foto: Lisbet Christensen
Snerydning i Hjørring. Foto: Foto: Lisbet Christensen

Hvem skal så betale?

I Hjørring er det også den samlede kommunekasse, der dækker budgetoverskridelse. Udvalgsformanden mener ikke, at borgerne kommer til at mærke det på andre områder.

- Man har altid en form for buffer og likviditet i en kommune. Så det er ikke sådan, at man skal gå ud og pege på, at der er noget andet, der ikke kan lade sig gøre. Der har vi altså en buffer, og sådan har det jo været rigtig mange år i Hjørring Kommune, siger Søren Homann.

I Aalborg koster et døgn med fuld snerydning og saltning 2,5 millioner kroner. De kommende dages vejrudsigt ser ud til at blive en dyr omgang for kommunen.

- Det ser træls ud, fordi det ser ud til, at det sner hele dagen i dag og hele dagen i morgen. Så jeg håber, at det bliver bedre vejr, siger Peter Lindholt.


uri Knorr. Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Ingen tur på rådhuset, men Juri Knorr og landsholdet fejrede alligevel sølvmedaljen

Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg-spilleren er godt tilfreds med Tysklands præstation, selvom det ikke endte med guldmedaljen.

Selvom Juri Knorr og det tyske landshold måtte se sig slået af danskerne i finalen og nøjes med en sølvmedalje om halsen, så er det altså ikke en utilfreds Aalborg-spiller, som var mødt op til torsdagens træning efter EM-slutrunden.

- Jeg er virkelig tilfreds med den turnering. Selvfølgelig var der op- og nedture for os som hold, og vi havde det svært i gruppen, men vi kom tilbage, og vi har et godt hold, så vi kan være stolte af vores præstation, fortæller han, selvom han dog anerkender, at finalekampen ikke var god nok set med tyske briller.

- Finalen var ikke god nok, men Danmark var bedre, og de fortjener det, pointerer han.

Fejrede sølvmedaljen

Men selvom det altså 'kun' blev til en sølvmedalje, så kunne det tyske landshold godt finde ud af fejre den. Og selvom det ikke var med en tur på rådhuset ligesom danskerne, så blev tyskernes præstation stadig anerkendt.

- Vi havde også en god tid. Vi tog til Silkeborg, fordi hele turneringen var der, og her fejrede vi det med familie og venner, så det var sjovt. Mandag var vi også i Hamborg, og ja vi havde en god tid, så det var godt, fortæller Juri Knorr.

- Vi kan være virkelig tilfredse

I begyndelsen af slutrunden var de tyske medier lidt hårde ved det tyske landshold, som hurtigt blev kaldt en katastrofe. Flere af medierne ændrede dog hurtigt tone, og begyndte i stedet at kalde holdet fantastisk, og det er altså noget, som Aalborg-spilleren er vant til.

- Ja, det er egentlig altid det samme i januar, især med de tyske medier. Der er så mange medier, og selvfølgelig vil de også skrive noget, så det er en del af turneringen, men ja, jeg kender det, og man skal leve med det, det er en del af det, men som jeg sagde før, så kan vi være virkelig tilfredse med vores præstation, og det betyder meget for os, påpeger Aalborg-spilleren.

Nu er det tyske stortalent tilbage i Aalborg sammen med resten af truppen.

- Ja, selvfølgelig er det svært, når du spiller næsten en hel måned med et andet hold, så vi skal selvfølgelig omstille os igen, fordi der venter mange store opgaver for os, men vi har stort mod på det, understreger han.


Elly bruger 1700 kroner om måneden på fugle i haven

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Elly Hansen fra Bedsted holder meget af de fugle, der besøger hendes have. Dog er vintervejret en udfordring - men nu har hun fundet en løsning.

1700 kroner bruger Elly Hansen på at passe og pleje de fugle, der besøger hendes have.

- Vi elsker begge to naturen og allermest fulgene, forklarer Elly Hansen fra Bedsted, der deler sin kærlighed for fugle med sin mand.

I haven har hun mellem 200 til 300 fugle, når der er flest - og hver dag kommer der også et par egern forbi til nødder.

- Vand er næsten det allervigtigste i øjeblikket, hvor det er så koldt og blæser så meget, fortæller Elly Hansen.

Hvad er dine bedste råd til at få lokket dem til?

- Foder med nogle solsikke- og majsebolde og æbler til solsorterne om vinteren, uddyber hun.

Fuglespa

Når vinterkulden nu når nye højder de næste par dage, så udfordrer det fuglene.

Men Elly Hansen er klar med en snedig metode, så fulgene stadig kan få vand trods minusgraderne.

Hun har nemlig anskaffet sig et elektrisk opvarmet fuglebad.

Der er delte meninger, om fuglefodring er at gøre fuglene en bjørnetjeneste. Skal naturen ikke bare gå sin gang?

- Vi fodrer hele året rundt. Og når man gør det, så mener jeg ikke, at man gør noget forkert, forklarer Elly Hansen, der ikke har i sinde at stoppe med at forpleje de mange besøgende i haven.

- Det giver en fantastisk glæde at se det liv, der er her, og få så mange fugle tiltrukket i vores egen have. Det vil vi ikke undvære, fortsætter hun.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.