44-årig varetægtsfængslet for salg af hash

En mand er lørdag blevet varetægtsfængslet ved Retten i Aalborg for besiddelse af hash.

457 gram hash og 86 gram pot. Det var, hvad politiet fandt, da de fredag ransagede en 44-årig mands bopæl.

Forinden havde de stoppet manden på John F. Kennedys Plads i Aalborg. Her var manden i besiddelse af 35 gram hash fordelt på 13 salgskugler.

Manden er fem gange tidligere blevet sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Den 44-årige blev anholdt, og lørdag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 7. februar.

Det fortæller anklager Mette Høgh.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning.

Også en kvinde blev anholdt fredag, men hun blev løsladt igen. Hun er dog fortsat sigtet i sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland