Mandag middag blev 6 mænd i alderen 21 til 26 år idømt fængselsstraf for ulovlig våbenbesiddelse og skyderi i Aalborg Øst.
Mandag middag blev seks unge mænd idømt fængselsstraf for ulovlig våbenbesiddelse, og fem af dem også for skyderi med et haglgevær på Vilsundvej i Aalborg Øst den 12. september sidste år.
De 6 mænd, der er mellem 21 og 26 år gamle, blev ved Retten i Aalborg alle idømt lange ubetingede fængselsstraffe.
Tre af mændene blev idømt tre år og seks måneders fængsel, mens en 24-årig mand fik to år og seks måneder, hvilket er den mildeste af de seks straffe.
En 25-årig mand fik den længste straf, nemlig fire år og tre måneder.