75-årig kvinde fundet livløs i kridtgrav
Foto: René Schütze
Nordjyllands Politi blev tirsdag formiddag kaldt ud til Kridtgraven i Aalborg, efter en 75-årig kvinde var fundet livløs i vandet.
Det var desværre en tragisk begivenhed, der tirsdag trak Nordjyllands Politi til Kridtgraven i Aalborg.
En 75-årig kvinde blev mandag formiddag fundet livløs fire meter ude i vandet i Hasseris’ kridtgrav, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jess Falberg til TV2 Nord.
Kvinden blev omgående kørt til hospitalet, hvor hun blev erklæret død på stedet.
Det vides ikke, hvor langt tid kvinden havde befundet sig i vandet, inden hun blev opdaget.
De pårørende tog, efter at være blevet underrette om hændelsen, omgående til hospitalet, hvor kvinden var blevet hastet hen.
Jess Falberg fortæller yderligere, at de fulde omstændigheder for episoden, der førte kvinden i vandet, ikke kendes. Der er dog ikke noget, der tyder på, at kvinden har været udsat for en forbrydelse.