86-årig var væk: Fundet i god behold af plejepersonale

En 86-årig mand blev søndag aften meldt savnet. Klokken 22.45 blev han dog fundet i god behold..

Nordjyllands Politi ledte søndag aften sammen med pårørende og personale fra Riishøjcentret i Aalborg-bydelen Vejgaard efter en 86-årig mand, der havde forladt plejecenteret søndag eftermiddag. 

Politiet oplyste at den 86-årige havde svært ved at orientere sig, og man håbede derfor at offentlighedens hjælp kunne bringe den ældre mand hjem.

Offentlighedens hjælp blev dog ikke nødvending, for ved 22.45-tiden blev den 86-årige fundet i området omkring plejecenteret. Her havde han været på farten i over seks timer, og havde været eftersøgt i offentligheden i knap tre timer. Det var ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg, ansatte på plejecenteret der fandt frem til den 86-årige, der efter sin udflugt var uskadt.


Seneste nyt

fra Nordjylland