97-årig døde i brand på plejehjem - nu er politiet færdig med efterforskning

Politiet er færdige med brand- og retsmedicinske undersøgelser efter weekendens dødsbrand.

- Der er tale om en tragisk ulykke.

Sådan lyder politiets konklusion efter undersøgelserne af branden i søndags på plejehjemmet Danahøj i Aalborg. 

Her omkom en 97-årig kvindelig plejehjemsbeboer, der blev fanget i flammerne. Branden opstod på kvindens eget værelse, og hun blev erklæret død på stedet af en læge.

- Vores vurdering er, at der er tale om en tragisk ulykke i forbindelse med rygning, siger Carsten Straszek, politikommissær ved Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland