AaB i tredje nederlag - taber til FCM

Det er den tredje kamp i træk, hvor AaB må gå fra banen med et nederlag.

2-0 til FC Midtjylland blev kampresultatet, da AaB-truppen besøgte midtjyderne til Superliga-opgøret.

Dermed tabte AaB for tredje gang i træk.

Det var FCM’s midterforsvarer Patrick Banggaard, der efter 40 minutters spil sparkede bolden i kassen til 1-0 scoringen uden chance for AaB-keeperen Nicolai Larsen.

Senere var det Gustav Wikheim, der afgjorde kampen med sin scoring til 2-0 i 90. minut.

AaB ligger nu på 8. pladsen i Superligaen, og har to point op til Lyngby på den sidste slutspilsplads.
 
Næste opgave for AaB bliver hjemmekampen på fredag aften mod FC Nordsjælland.


Seneste nyt

fra Nordjylland