AaB kiksede stort i Aarhus
Foto: Henning Bagger (Scanpix)
AaB forspildte chancen for en direkte billet til endnu en sæson i Superligaen, da de led et pinligt nederlag mod AGF.
Det lød ellers meget ligetil. Vind kampen mod AGF og billetten direkte til en ny Alka Superligasæson er sikret. Men sådan gik det langt fra. AaB tabte stort på udebane mod AGF, der fik bolden i mål hele fire gange. Det lykkedes ikke én eneste gang for det nordjyske hold.
Havde det lykkedes holdet at sikre sig tre point i mandagens kamp i Alka Superligaen kunne de have fjernet den sidstre risiko for at ryge ud i playoffkampe for at undgå nedrykning.
- Vi har ikke været fysisk nok til stede, lyder det fra allan gaarde.
Helt galt står det dog ikke til. AaB kan tåle at tabe denne omgang, fordi de vandt sidste gang mod AGF. Den næste chance for at sikre overlevelsen venter på søndag, når AaB møder Viborg på Udebane. Og mon ikke det lykkes det nordjyske hold.
- Det skal gå underligt til, før de ryger ud lyder det fra TV2 Nords fodboldekspert Hans Peter Rytter.
Målet for den næste kamp er der i hvert fald ingen tvivl om:
- Vi skal have point på kontoen, fortæller Allan Gaarde.