AaB tester afrikanere

To unge forsvarsspillere fra Cameroun og Nigeria er på prøve hos AaB.

Da AaBs reserver tirsdag gæstede Randers’ ditto, var det med to nye ansigter i holdbussen. Bello Zaharaddeen og Frederico Emmanuel Bang var med reserveholdet, da de i denne uge træner med AaB-truppen for at vise sig frem for træner Lars Søndergaard og sportschef Allan Gaarde. 

Bello Zaharaddeen fra Nigeria er blot 18 år gammel. Frederico Emmanuel Bang er kun to år ældre, og det må derfor betegnes som investeringer i fremtiden, hvis det lykkes de to afrikanere at veksle prøveopholdet til permanente kontrakter. 

AaBs reserve vandt træningskampen 1-0.  


Seneste nyt

fra Nordjylland