AaB'ere er positive efter forårsforberedelser: - Jeg er ikke bekymret
Foto: Jesper Christiansen
Nicklas Helenius udlignede for AaB i 1. halvleg
De to nordjyske klubber måtte dele, da slutfløjtet lød på Aalborg Portland Park.
AaB fik kæmpet sig tilbage og fik uafgjort mod naboklubben Vendsyssel FF, da de to nordjyske hold spillede 2-2 i træningskampen, som blev spillet lørdag eftermiddag.
Det var aalborgensernes første træningskamp tilbage på dansk jord. Inden kampen havde AaB senest vundet over norske Sogndal med 5-3.
- Jeg er posistiv over, at vi kommer tilbage, og jeg synes egentlig, vi skal vinde kampen, lyder det fra Nicklas Helenius efter kampen.
- Det var godkendt langt hen ad vejen, selvom der selvfølgelig er nogle ting, som vi skal arbejde med, fortæller den dobbelte målscorer Louka Prip.
Skal man som AaB fan være bekymret, før AaB om godt en uge tager hul på sidste del af sæsonen 2022/23 med syv point op til overlevelse, og når man i de tre første kampe møder AGF, FCK og FC Midtjylland,?
Svaret er; Ja man skal være meget bekymret.
I dag spillede AaB den sidste træningskamp inden det for alvor går løs, og her blev det “ kun” til 2-2 mod et godt kæmpende Vendsyssel FF mandskab.
Da gæsteren bragte sig foran med 2-0 i starten af anden halvleg, kunne man høre en AaB fan råbe ud over stadion “ godt man ikke har betalt for at se det her lort”. Der var nemlig gratis adgang til træningskampen.
Og hvorfor skal man så være så bekymret? Jo AaB lukker alt for mange mål ind, og forsvaret laver for mange dumme fejl.
TV2 Nord var med på den netop afsluttede træningslejr i Spanien, her blev det trænet meget, og der blev øvet i at stå stærkt i defensiven. Men hvad skete der så, i den første træningskamp på træningslejren? Man lukkede to mål ind på forsvarsfejl, og det gentog sig også i næste træningskamp, hvor man lukkede tre mål ind. Lørdag kostede det to mål for utilgivelige fejl i det bagerste geled. Det går bare ikke.
Man skal også være bekymret for om målmand Theo Sander bliver klar til første kamp, han udgik med en slem skade i foden, og hans afløser i kampen i dag - Nico Mantl - har ikke været overbevisende. og den situation set i lyset af et rystende usikkert og gavmildt forsvar … uha …
Lucas Andersen var også skadet til dagens kamp, bliver han helt klar, og kan han spille 90 minutter? Er Nicklas Helenius helt kommet sig over sin skade og klar til bombe løs? Ikke efter det vi så i dag.
Jeg er også bekymret for de kommende modstandere; AGF, FCK og FC Midtjylland i de tre første kampe, ligner på forhånd ikke 9 point, og hvad så?
En kamp med op og nedture
Det var en af de hjemvendte helte Rasmus Thelander, der lavede en stor personlig fejl kort inde i kampen, som sendte Wessam Abou Ali alene mod AaB-målet. Her viste den tidligere AaB-spiller, hvorfor han havde scoret otte mål i 1. divisionen i efteråret for Vendsyssel, da han straffede fejlen og bragte Vendsyssel foran med 1-0.
Kort inde i anden halvleg var det igen gæsterne nordenfjords fra, der fik sendt bolden i kassen. Denne gang var det Simon Okosun, der bragte vendelboerne foran med 2-0 på trods af en flot redning af unge Teo Sander lige inden.
Dog formåede hjemmeholdet at få reduceret til 1-2 kort tid efter, da Louka Prip med lidt held og hjælp fra Vendsyssel-målmand Marcus Bundgaard, kunne se bolden gå i mål.
Og AaB-fansene nåede næsten ikke at sætte sig ned, før Louka Prip igen gav dem grund til at juble. Endnu en fejl fra Vendsyssel keeperen resulterede nemlig i, at Louka Prip kunne udligne til 2-2 på et godt hug fra kanten af feltet.
Se begge interviews herunder:
Mange gode ting at tage med
Efter kampen var det ikke kun negative kommentar, som TV2 Nord fangede fra spillerne. Tværtimod var der en del positivisme at spore.
- Vi har lukket for mange mål ind på dødbolde, men der var maget positivt offensivt og vi starter godt. Det var også to gode pres-situationer, der skaber vores mål, så når man arbejder sammen som hold, så får man success, konstaterer Nciklas Helenius, der dog ikke selv fik scoret i kampen.
Målene kom derimod fra Louka Prip, der personligt var glad for at se de to kasser gå i mål.
- Det var dejligt, da det jo er mit job at lave mål og skabe chancer, hvilket jeg gjorde i dag, og det håber jeg selvfølgelig, at jeg kan tage med i kampen mod AGF, fortæller den dobbeltemålscorer, der ikke er bekymdret for den kommende Superligakamp.
- Jeg er slet ikke bekymret. Jeg synes, vi har et godt hold, som klarer det hele godt på trods af, at det har været et hårdt forløb i lang tid.
Se billeder fra kampen herunder: