AaB's vej til Europa går gennem Randers
Foto: Henning Bagger
Det første af to opgør mellem AaB og Randers spilles på fredag i Aalborg.
Det bliver, som ventet, Randers FC, AaB skal møde i de kommende to playoffkampe i Alka Superligaen. Her skal nordjyderne kæmpe for en plads i europæisk fodbold, men for at gå hele vejen skal holde besejre tre hold over seks kampe, så selv hvis Randers skulle tabe til nordjyderne og gå tidligt på sommerferie, er der stadig lang vej igen før AaB kan skimte Europa.
Randers vinder deres gruppe i nedrykningsspillet med 41 point. Det er to mere end OB, der havde en teoretisk chance for at stjæle førstepladsen fra Randers og blive AaB's kommende modstandere, og med et nederlag til Randers, der mødte Horsens var de første sten på vejen lagt. OB formåede bare ikke selv at sejre mod Esbjerg og så var Randers' førsteplads helt sikker.
AaB møder Randers første gang allerede på fredag den 12. maj mens returopgøret spilles i Randers den 17. maj. Vinder AaB samlet de to kampe venter endnu to mod vinderen af opgøret mellem OB og Silkeborg.