LIGE NU:

Aalborg Håndbold fik tørre tæsk i Barcelona

Særligt i anden halvleg var der klasseforskel, da Barcelona torsdag aften vandt 42-33 hjemme over Aalborg Håndbold i Champions League.

Aalborg Håndbold indkasserede torsdag aften deres andet nederlag i Champions League, da de var på besøg hos mægtige Barcelona.

Barcelona var storfavoritter inden dagens opgør, og det skulle også vise sig, at blive en svær opgave for nordjyderne.

I første halvleg hang aalborgenserne dog godt på. Selvom de var nede med seks mål midt i halvlegen, lykkedes det Aalborg Håndbold at reducere føringen til to mål ved pausen, 20-18.

Men fra anden halvlegs begyndelse begyndte catalonierne at trække fra. En tendens der var gældende for hele halvlegen, og så endte det hele med en storsejr til Barcelona på 42-33

I Aalborgs næste kamp i Champions League venter endnu en svær kamp. Her er det ungarske Veszprem, der skal en tur til Aalborg. Kampen spilles den 18. november klokken 18.45.