Aalborg Pirates forlænger med kæmpe profil
Video: Mogens Jørgensen, TV2 Nord.
Julian Jakobsen får nu mere tid på isen med Aalborg Pirates.
Det var til et stående bifald og et brøl af jubel, at Aalborg Pirates fredag aften meddelte, at klubben har forlænget med tre år med sin efterhånden mangeårige kaptajn, Julian Jakobsen.
Det skete på isen inden fredagens lokalbrag mod Frederikshavn White Hawks.
- Ord er vel nærmest overflødige, når det kommer til præsentationen af holdets kaptajn, Julian, skriver Aalborg Pirates på deres hjemmeside.
Lars Laursen, administrerende direktør for klubben sætter alligevel ord på forlængelsen.
- Det betyder jo en kæmpe opbakning til vores projekt, at Julian også vil være der. Han gør det pissegodt for at sige det rent ud, siger han.
Flotte præstationer
Den 35-årige center kom til Aalborg Pirates tilbage i 2016. Sidenhen er det blevet til to Danske Mesterskaber og to Danske Pokaltitler - og så i samme sæson, således at kaptajnen faktisk kan noterer to gange The Double-titler på CV'et.
Udover sine præstationer i Pirates-trøjen har Julian Jakobsen også været en stor profil på det danske ishockeylandshold. Tilbage i februar 2022 var han også med i truppen, da Danmark skrev OL-historie.
Hør i klippet her, om det var svært for klubben, at få Julian til at sige ja: