Aalborg Pirates vandt over Herlev

Herlev Eagles fik ikke mange ben til jorden i søndag aftens kamp mod suveræne Aalborg Pirates.

Mikkel Højbjerg begyndte piraternes målfest et kvarter inde i første periode, og derfra gik det stort set kun én vej for Aalborg Pirates: Fremad mod sejr. Modstanderen søndag aften var Herlev Eagles, og der var ikke meget at komme efter for dem trods hjemmebanefordel.

Tre minutter senere var canadiske Ryan McDonough på pletten for piraterne igen og gjorde det til 2-0, kort før første periode løb ud.

I anden periode bed Herlev Eagles imidlertid fra sig. Lukas Lundvald Nielsen reducerede til 1-2, men glæden varede kun kort. Ryan McDonough var knivskarp igen to minutter senere og gjorde det til 3-1 for piraterne, mens Sebastian Brinkmann udbyggede føringen fem minutter tid.

Tredje periode så fra starten ud til at blive den rene ydmygelse for Herlev Eagles. Nicolai Eriksen cementerede Aalborg Pirates' dominans på isen med en scoring til 5-1. Og selv om Herlev pyntede på målscoren kørt for slutfløjtet, ændrede det ikke på det samlede resultat. 5-2 og en klar sejr til piraterne, der holder fast i førstepladsen i Metal Ligaen.


Seneste nyt

fra Nordjylland