Aalborg Pirates vinder, mens White Hawks taber
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Både Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks spillede søndag eftermiddag kamp. Et ene hold sejrede, mens det andet tabte.
Søndag eftermiddag spillede Aalborg Pirates mod Rungsted Seier, mens Frederikshavn White Hawks spillede mod SønderjyskE.
Det lykkedes dog kun for det ene hold at tage en sejr. Aalborg Pirates vandt 6-3, mens White Hawks tabte 3-2.
Selvom høgene tabte, så var der spænding til det sidste. Efter tre perioder stod kampen 2-2. SønderjyskE scorede to mål i anden periode, mens Radim Piroutek fra Frederikshavn scorede i anden periode og Mads Larsen scorede i tredje. Heller ikke forlænget spilletid kunne lave om på det resultat.
Derfor måtte de to hockeyhold ud i straffeslag. Her brændte høgene tre slag, mens sønderjyderne kun brændte to, og scoede på det tredje. Dermed endte kampen 3-2 til SønderjyskE.
Piraterne vandt
Hos piraterne, der endte med en sejr, var det ellers Rungsted, som kom bedst fra start.
I første periode scorede de to mål, mens piraterende ikke fik scoret. Det kom piraterne dog efter i anden periode. Her scorede Aalborg to mål. Først var det Carl Neill, som sendte pucken i nettet, og herefter Pier-Olivier Morin.
I tredje periode fik Aalborg tre yderligere scoringer, mens Rungsted kun fik en enkelt. På måltavlen kom altså også Martin Lefebyre og Mikkel Højbjerg – og så Pier-Olivier Morin igen.
Kampen endte dermed 6-3.