Aalborg Portland: Eksplosion i 20 meter højt tårn

Aalborg Beredskab blev natten til fredag kaldt ud til Aalborg Portland efter eksplosion i en af cementfabrikkens tårne.

Et hult drøn gjaldede ud over det østlige Aalborg klokken 3 natten til fredag. Årsag: En eksplosion i et 20 meter højt filtertårn hos Aalborg Portland.

- Af en ukendt årsag skete der en støvgaseksplosion i tårnet. Tårnets aflastningsluger fungerede efter hensigten. Der var ikke den store panik derude, siger indsatsleder Jakob Schmidt fra Nordjyllands Beredskab og tilføjer, at virksomheden fredag har sat brandvagt på tårnet, mens de kigger på skaderne.

Ingen personer kom til skade.

Beredskabet var på cementfabrikken indtil klokken 6.


Seneste nyt

fra Nordjylland