Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

AAU-forsker modtager pris for at gøre solenergi billigere

Ariya Sangwongwanichs forskning er et vigtigt bidrag til at gøre det billigere at producere solenergi. Foto: Aalborg Universitet

Elektroniske dele, der bruges til at omdanne solenergi til elektricitet, går i stykker fra tid til anden. Ariya Sangwongwanich fra Aalborg Universitet kan sige hvornår, og det er en kæmpe gevinst for vejen mod en mere bæredygtig fremtid.

I takt med at verden bliver mere og mere afhængig af vind- og solenergi, er der behov for, at de systemer, der høster den vedvarende energi, fungerer fejlfrit hele tiden.

Derfor er det en stor gevinst at kunne forudsige levetiden af de effektelektroniske komponenter, så man kan komme eventuelle nedbrud i forkøbet.

Netop den udfordring har været omdrejningspunkt for AAU-forsker Ariya Sangwongwanichs ph.d.-afhandling, som han netop har modtaget Danmarks Naturvidenskabelige Akademis ph.d.-pris for.

Ariya Sangwongwanichs forskning er et vigtigt bidrag til at gøre det billigere at producere solenergi. Foto: Colourbox

- Det er en stor ære at modtage denne pris. Det er ikke kun en anerkendelse af mit arbejde, men det indikerer også, at folk bliver mere opmærksomme på solenergi-teknologi her i Danmark. Jeg er virkelig glad for at være en lille del af den bevægelse, som skubber denne teknologi fremad og hjælper samfundet med at blive mere bæredygtigt, siger Ariya Sangwongwanich, der er postdoc på Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.

Ariya Sangwongwanichs arbejde fokuserer specifikt på at kunne forudsige, hvornår effektelektronik går i stykker, og det er nødvendigt for at kunne integrere solenergi i elnettet på en effektiv måde.

- Mit arbejde er fokuseret på at designe løsninger og effektelektroniske komponenter, der vil gøre integrationen af solenergi i elnettet gnidningsfri samt gøre det muligt at forudsige levetiden for de enkelte komponenter, forklarer Ariya Sangwongwanich.

Når solenergi skal integreres i elnettet kræver det effektelektronik. Effektelektronik omdanner meget simpelt den energi, som bliver lavet af for eksempel et solpanel, til noget, der kan benyttes til at sætte strøm til husholdningsmaskinerne i folks hjem. Det betyder, at hvis effektelektronikken ikke virker længere, så virker espressomaskinen heller ikke. Desværre har effektelektronik det med at bryde sammen.

En konverter til et solpanel har mere end 100 forskellige dele, der kan blive nedslidte og stoppe med at virke. Derfor vil ejere af solcelleparker meget gerne vide, hvilke dele der går i stykker og hvornår. Det kan Ariya Sangwongwanich fortælle dem.

- Det hele handler om, hvor pålideligt systemet er. Hvis du ved, hvilke dele der vil gå i stykker, og du kan estimere hvornår, kan du minimere nedetiden for systemet og også spare penge på dyre reservedele, forklarer Ariya Sangwongwanich.

Kombinerer statistik med modellering

For at blive mere specifik har Ariya Sangwongwanich udviklet en matematisk tilgang, der gør ham til en effektelektronisk spåmand.

Først udforsker han statistisk, hvilke effektelektroniske dele som er mest tilbøjelige til at gå i stykker. Det kan være en kontakt eller en elektrisk kondensator.

Når han har lavet en liste over top 10 kandidater, går han videre med at modellere risikoen for, at hver af de 10 komponenter går i stykker under givne betingelser. I modelleringen inkluderer han variabler som sol og varme samt det materiale, som komponenten er lavet af.

- Nogle dele har måske en lang levetid i Danmark, hvor der ikke er så meget sol om vinteren, men den samme del går måske ofte i stykker i Saudi Arabien, hvor den er på arbejde hele tiden og ved høje temperaturer det meste af året, siger Ariya Sangwongwanich.

Det hele handler om, hvor pålideligt systemet er. Hvis du ved, hvilke dele der vil gå i stykker, og du kan estimere hvornår, kan du minimere nedetiden for systemet og også spare penge på dyre reservedele

Ariya Sangwongwanich, Aalborg Universitet

Når Ariya Sangwongwanich til sidst har estimeret risikoen for nedbrud for hver af komponenterne, lægger han en statistisk fejlmargin hen over hans udregninger for at kunne forudsige, hvornår det er en god idé at servicere effektelektronikken.

Interesse fra flere sider

Tilgangen til at beregne levetiden for effektelektronik har allerede fået stor interesse fra flere sider.

Firmaer, der fremstiller effektelektronik, kan bruge indsigten til at udstede garantier på deres produkter.

Firmaer, der laver solcelleanlæg, kan bruge indsigten til at lave en analyse af omkostningerne ved at bygge og vedligeholde dem. Nogle effektelektroniske dele er måske billige, men hvis de går hurtigt i stykker, kan det formentlig bedre betale sig at købe nogle dyrere fra start af.

I forbindelse med vedligeholdelse af solcelleanlæg kan den nye indsigt også bruges til at pege på de effektelektroniske dele, som man skal holde et ekstra vågens øje med.

- Mange mennesker fra både universiteterne og industrien kan benytte denne tilgang. Vi er nogle af de første til at etablere denne metode til at kigge på effektelektroniks levetid, men flere og flere kigger på det samme. Indtil videre har vi fået rigtig positiv respons, siger Ariya Sangwongwanich.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.