Ældre kvinde truet med kniv af maskeret røver
Foto: Flemming Christensen / TV MIDTVEST (Arkivfoto)
Et groft røveri slog ikke en 72-årig kvinde ud, da hun natten til lørdag blev truet med kniv af maskeret mand.
En 72-årige kvinde fik en ubehagelig og dramatisk oplevelse klokken 04:20 i nat, da hun skulle levere aviser til en Fakta-butik på Fridtjof Nansens Vej ved Grønlands Torv i Aalborg .
Foran hende stod pludselig en maskeret mand bevæbnet med en store kniv. Han truede den 72-årige kvinde med kniven og ville have hende til at give ham adgang til Fakta-butikken, men det kunne kvinden ikke. Han fik hende i stedet til at udlevere bilnøglerne til en Toyota-varebil.
Herefter kørte han væk i bilen. Kvinden slap uskadt og var chokeret, men lod sig dog ikke afskrække helt af hændelsen. Det lykkedes hende at praje en taxa i nærheden, og sammen kørte de efter den maskeret mand i varevognen.
Taxachaufføren knipsede et billede af varevognen, som han sendte rundt til flere venner og bekendte.
Og det gav pote. Kort efter anmeldte flere bilister en varevogn som slingrede lige lovligt meget på Motorvej E45 mod Syd.
På Rasteplads Stenhøj ved Hobro Nord lykkedes det en patruljevogn at stande varevognen. Bag rattet sad en 24-årige somalisk mand, som viser sig at være en 'gammel kending' for Nordjyllands Politi.
I bilen fandt Politiet elefanthuen og kniven, som gerningsmanden havde truet den ældre kvinde med.
Nordjyllands Politi sigter manden for røverilignende forhold. Det skal nu vurderes om han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Artiklen er opdateret med rettelser klokken 16.17.