Amatørbokser: Jeg savner flere kvindelige modstandere

Lørdag og søndag holder Lindholm bokseklub for 21. gang Viking box Cup for amatørboksere. Her er 130 bokser - kun få var kvinder, og det ærgre en af de kvindelige amatørboksere.

Lindholm Bokseklub er lørdag og søndag vært for Viking Box Cup. Amatørstævnet afvikles i hele weekenden i Solsidehallen i Nørresundby.

Der er 130 deltagende fra hele landet og fra Norge, som over weekenden skal bokse i alt 66 kampe.

I ni af kampene er det kvinder, der har boksehandskerne på, og det er et fåtal i forhold til mændene.

Charlotte Johansen er en af de kvindelige amatør boksere, som er mødt op. Hun ærgrer sig over, at der er så få kvindelige boksere.

- Det er meget de samme, som vi er oppe imod. Det kunne da være sjovere, hvis der var nogle flere. Jeg ville da gerne kunne bokse mod noget nyt hver gang, siger hun.

Charlotte Johansen har bokset i tre år, og begyndte på sporten for at få motion. Men hurtigt tog konkurrencen over, og sporten blev en fast del af hendes ugentlige rutiner.

Lørdag boksede Charlotte Johansen sin sjette amatør kamp. Her tog hun sejren, hvilket udløste et stort smil på læben.

Deltagerne til stævnet er i aldersgruppen 12 til 38 år.


Seneste nyt

fra Nordjylland