Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

ANALYSE: 600 millioner kroner fra Aalborg ER 600 millioner kroner, siger minister nu

Foto: Mick Knive Anderson

Mange hundrede sider om Egholm-forbindelsen er sendt i høring de næste fem uger. Transportministeren mener stadig, at et forslag til anlægslov kan fremsættes i februar.

Det er mange - RIGTIG mange! - sider, man skal sætte sig ind i, hvis man vil tage del i den måske sidste offentlige høring om en ny Limfjordsforbindelse via Egholm.

Det, der i dag sendes i høring, er dels en udvidet miljøkonsekvens-vurdering, dels det forslag til anlægslov, som, hvis det vedtages i Folketinget, betyder, at gravemaskinerne kan begynde.

Alene miljøkonsekvenser-vurderingen fylder 591 sider, hvortil kommer 382 sider bilag.

Reglerne foreskriver, at den slags skal i høring i mindst fire uger. Fordi perioden går hen over julen, er høringsperioden fem uger - frem til 11. januar.

Når det gælder økonomien i projektet, kan man konstatere, at der er sket flere væsentlige ændringer inden for de seneste uger. 

Transportminister Thomas Danielsen (V) satte skub i en heftig lokal debat i Aalborg, da han i et svar til et folketingsmedlem fra Enhedslisten skrev, at tilslutningsveje ikke var en del af det, staten ville betale - og i øvrigt skulle de 600 mio. kr. som Aalborg Kommune har lovet at skyde i projektet, pristalsreguleres.

Siden har borgmester Lasse Frimand Jensen (S) haft en samtale med ministeren, ligesom folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) på de indre linjer har interveneret for at få justeret dette.

Og læser man lovforslaget, synes det at være lykkedes.

For det første slås det fast, at det kommunale tilskud er på 600 mio. kr., der “ikke prisopregnes”. 600 mio. er altså 600 mio. kr. - hverken mere eller mindre.

For det andet er lovforslaget ændret i forhold til et udkast, der for få uger siden cirkulerede blandt regeringspartiernes transportordførere. 

Dengang stod der, at det statslige bidrag inklusiv de 600 kommunale mio. ikke kunne bruges på udbygning eller omlægning af kommunale veje som følge af motorvejen - præcis som ministeren også havde skrevet i svaret til EL-politikeren.

Nu står der nærmest det stik modsatte, nemlig, at det statslige projekt også omfatter, at man anlægger eller omlægger lokale veje “herunder en forlængelse af Mølholmsvej og omlægning af Dall Møllevej ved Svenstrup”.

Værd at bemærke er også, at der ifølge lovforslaget skal oprettes en fond, der kan give støtte til at isolere facader på boliger langs den ny vej, der er “særligt støjramt”.

Man vil søge at få oddere til at flytte sig ved at afspille lyde fra ræv, hund og grævling

Aøren Wormslev, politisk analytiker

“Bydende nødvendigt”

For den ny motorvej vil få konsekvenser for dem, der bor og lever i området i dag. Både mennesker og dyr. Det lægger miljøkonsekvens-vurderingen heller ikke skjul på.

Der vil være fugle på den såkaldte rødliste, som skal søge nye græsgange. Støj fra vejen vil også kunne påvirke yngleområde for oddere væsentligt, hedder det.

Netop i forhold til odderen vurderes påvirkningen at kunne være så omfattende, at man har valgt at bruge en særlig mulighed for at fravige EU’s habitatdirektiv. Det kan man, når et projekt skønnes at være bydende nødvendigt for væsentlige samfundsinteresser, og der ikke er alternativer.

Der er ingen tvivl om, at netop dette punkt og dette argument vil mange i høringen interessere sig for - og nogen anfægte.

Læser man materialet, kan man se, at der fra myndighederne er tænkt meget konkret og detaljeret over, hvordan man kan undgå, at oddere, der lever tæt ved området, hvor der skal arbejdes med vejen, kommer i klemme.

HVORNÅR KAN MAN FRAVIGE EUS HABITATDIREKTIV?

Man kan fravige EUs habitatdirektiv i tilfælde, hvor der foreligger "bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og hvor der ikke findes andre brugbare alternativer”.

Man vil, inden arbejdet indledes, søge at få oddere til at flytte sig ved at afspille lyde fra ræv, hund og grævling. Og ugen før arbejdet indledes, skal der hver dag på digerne luftes hunde, “der gerne skal afgive afføring og urin i området,” hedder det.

Det fremgår trods alt ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvorledes man påtænker at sikre, at hundene gør som ønsket!

At Egholm vil blive forandret, lægges der heller ikke skjul på. Konsekvenserne for Egholm som turistdestination vurderes “at være væsentlige”.

Men i miljøkonsekvens-vurderingen pointeres det også, at man, sammenlignet med den vurdering, som Miljøstyrelsen kasserede forrige år, nu har udlagt større arealer til erstatningsnatur, ligesom antallet af faunapassager er øget til nu 37 langs den 20 kilometer lange motorvejsstrækning.

Aalborg Byråd står klar med 600 millioner kroner til en tredje Limfjordsbindelse. Foto: Illustration: 3. Limfjordsforbindelse.nu

Lovforslag til februar?

Transportminister Thomas Danielsen (V) forventer at fremsætte forslaget til anlægslov i februar. Hvis der denne gang kommer blot tilnærmelsesvis så mange høringssvar, som der er kommet i tidligere runder af projektet, forekommer en fremsættelse i februar optimistisk.

For høringssvarene skal, når fristen er udløbet, gennemgås og vurderes. Der kan være indsigelser, der påpeger fejl og mangler - det skal undersøges, før en anlægslov kan behandles.

Modstandere af projektet har rustet sig til kamp med blandt andet fortrykte postkort, der kan indsendes som høringssvar.

Uanset det videre forløb opererer lovforslaget uændret med, at motorvejen står klar i 2032. 


Lisbeth Østergaard om Årets Nordjyde: Det har givet håb

Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Lisbeth Østergaard er en af fire dommere, der har udvalgt vinderne til Årets Nordjyde, og hun har selv fået stor inspiration med fra arbejdet.

Søndag er det igen blevet tid til Årets Nordjyde.

Prisuddelingen hvor TV2 Nord fejrer nordjyder med hjertet på rette sted, med et særligt talent og som går den ekstra mil.  

Nordjyderne har indstillet 192 personer til i alt fire priser.

Et dommerpanel har herefter udvalgt 12 nominerede personer og efterfølgende fire vindere af priserne; Årets Nordjyske Talent, Årets Nordjyske Iværksætter, Årets Nordjyske Ildsjæl og Årets Nordjyske Ambassadør. 

Dommergerningen har inspireret 

Lisbeth Østergaard er en af de fire dommere, og hun er selv blevet inspireret af at læse de mange indstillinger fra nordjyderne. 

Det fortalte hun, umiddelbart inden Årets Nordjyde blev optaget i Nibe onsdag. Et show, som kan ses på tv2nord.dk, TV2 Play og TV2 Nord Salto søndag den 6. oktober.

- Særligt i kategorien Ildsjæl kan man se, hvor meget mange gør. Hvor meget de sætter sig selv bagud. Altså det er altid dem selv sidst, og det giver virkelig meget at tænke over og virkelig meget inspiration, siger Lisbeth Østergaard i forbindelse med optagelsen af prisuddelingen i Støberiet i Nibe. 

Lisbeth Østergaard fortæller, hvordan det har givet håb at læse de mange nomineringer til Årets Nordjyde.

Og spørger man dommeren, der selv er tilflytter til Nordjylland, så er der måske særligt i denne region brug for et skulderklap til de mange mennesker, der gør en særlig indsats. 

- Man er ikke så god til at sige; “Det her har jeg gjort. Det her fortjener jeg.” Man gør det bare, siger Lisbeth Østergaard. 

Det giver håb 

Dommerpanelet tæller desuden tidligere fodboldspiller Allan Gaarde, jurist Nicoline Houmann Thuesen og TV2 Nords administrerende direktør Mikael Justesen. 

Sammen har de fire læst de mange indstillinger og diskuteret sig frem til, hvem der fortjener de fire priser. 

- Det har givet håb i en verden, hvor der sker alt muligt skidt. Død, ødelæggelse, krig og alt muligt. Så har det faktisk givet håb at kigge alle de her indstillinger igennem, fordi hold op hvor er der bare rigtig mange gode, hjælpsomme, kærlige, venlige og helt igennem bare gode mennesker heroppe i Nordjylland. Det har virkelig givet håb og glæde at læse alle de her indstillinger, siger Lisbeth Østergaard.  

Showet kan ses fra søndag morgen på tv2nord.dk og TV2 Play og søndag aften klokken 19.45 på TV2 Nord SALTO. 

Du kan allerede nu møde de nominerede i de fire kategorier. Læs om dem her: 


Drama indtil allersidste minut: - Det var en vild kamp

Foto: Claus Fisker (Scanpix)

Igen blev en 18-årige AaB-midtbanekomet redningsmanden for det nordjyske hold.

AaB kom fredag aften til Vejle for at vinde mod 3F Superligaens bundprop, der ikke har fået et eneste point i de første 10 spillerunder.

Men sådan gik det ikke.

Efter 50 minutter stod der nemlig 2-0 til Vejle, og forhåbningerne om den første sejr i 11 kampe kunne høres i hele trekantsområdet.

Men to AaB-mål i anden halvleg af Oliver Ross og den unge Mads Bomholt sikrede ét point til aalborgenserne, der store perioder var det bedste hold på banen.

- Det var ikke det, vi kom for. Det var at vinde. Men når man er bagud 2 -0 og kommer tilbage, synes jeg egentlig, at man kan stå med en okay følelse efter kampen, siger Oliver Ross til TV2 Nord.

Mogens Jørgensen

Journalist

Lynanalyse

AaB har kun at takke sig selv for, at det kun blev til et point mod det absolutte dårligste hold i 3F Superligaen.

Det uafgjorte resultat kan man så takke unge Mads Bomholt for, da han scorede et næsten identisk mål, som da han sikrede AaB en 2-1-sejr mod Lyngby for tre kampe siden. I aften kom han på banen i anden halvleg og udlignede Vejles føring til slutresultatet 2-2.

Og AaB kan også takke målmand Vincent Muller for en fantomredning i overtiden. Ellers havde Vejle løbet med alle tre point.

Men AaB kan ikke takke hinanden for, de ikke fik scoret på alle de store chancer, de havde i første halvleg. Her kunne AaB have punkteret kampen fuldstændig, men de store chancer blev misbrugt. Nu må man “nøjes “ med ét point.

Kampen i Vejle bar præg af, at begge hold gik efter tre point. Det skabte masser målchancer, masser af tekniske fejl og et kaotisk spil, der konstant bølgede frem og tilbage.

Det har næppe været mange rolige øjeblikke for de to cheftrænere.

- Det var en vild kamp, synes jeg. Der skete mange ting hele tiden, siger Oliver Ross.

Ung midtbane-komet gør det igen

Mads Bomholt fik igen en hovedrolle, da han blev indskiftet i anden halvleg.

Den 18-årige AaB-midtbanemand scorede nemlig det afgørende mål med 10 minutter tilbage af kampen. Med et velplaceret skud uden for feltet, lavede han nærmest en kopi af det sejrsmål, han scorede mod Lyngby for et par uger siden.

Du kommer ind og så afgør det hele?

- Ja, det gør jeg. Jeg får lavet et rigtig, rigtig vigtigt mål, som sætter os lidt i gang, og så presser vi egentlig på til det tredje mål, siger Mads Bomholt til TV2 Nord.

Men det var faktisk Vejle, der var tættest på sejrsmålet. I tråd med kampens generelle kaos fik Vejle prikket bolden ind over målstregen efter et hjørnespark. Men målet blev underkendt for en snæver offside dybt inde i overtiden.

AaB kommer op på 13 point og hopper op på 8. pladsen, inden resten af Superliga-holdene skal spille i weekenden.


Frederik håber på handling efter rystende rapport

Limfjorden og Mariager Fjord er nogle af de områder, der er hårdest ramt af iltsvind, viser en ny rapport. Iltsvindet er på det højeste niveau i 22 år, og der er brug for at handle hurtigt, mener lystfisker Frederik Frederiksen, som ofte forsøger at fange fisk i Limfjorden.


Professor om hemmeligt notat: Alle advarselslamper blinkede rødt

Økonomien var så dårlig på Frederikshavn Havn, at alle advarselslamper lyste konstant rødt allerede tilbage i starten af 2022. Det fastslår professor i økonomi ved Aalborg Universitet Niels Dechow.

Der er behov for likviditet her og nu til Frederikshavn Havn. Det fastslår et notat fra januar 2022. Et notat som Frederikshavn Kommune selv har udarbejdet på baggrund af tal fra havnen.

Professor i økonomi Niels Dechow har gennem længere tid fulgt sagen om den omstridte havn, der i foråret mistede sin selvstændige status som kommunal selvstyrehavn på grund af økonomisk kollaps.

I maj måtte Frederikshavn Kommune overtage Frederikshavn Havn og samtidig en gæld på 1,7 milliarder kroner.

Det undrer økonomiprofessoren, at det tilsyneladende kom som en overraskelse, at økonomien ikke hang sammen, for allerede tilbage i januar 2022 så det dårligt ud – ligesom prognoserne heller ikke var optimistiske.

- Det er utvetydeligt klart, at der skal ske noget, der skal en forandring til, siger Niels Dechow på baggrund af at have læst kommunens eget notat om såvel drift som likviditet på Frederikshavn Havn.

Notat Frederikshavn Havn

Omsætningen er for lav

Kommunens egen vurdering var allerede på det tidspunkt, at omsætningen ganske enkelt er for lav i forhold til renter og afdrag på havnens gæld, som på daværende tidspunkt er på 1,5 milliard kroner.

- Man skal være forholdsvis ubehændig med tal for ikke at se, at der er et problem, fastslår Niels Dechow.

 Han bemærker sig især to problemstillinger, nemlig det at havnen har store lån og lille omsætning.

- Når omsætningen er for lille i forhold til den afdragsbyrde, der er, kan det ikke gå videre på lang sigt, siger han.

 I følge økonomiprofessorer så blinker alle advarselslamper allerede i begyndelsen af 2022.

 - Jeg vil sige, de lyser konstant allerede på det tidspunkt, de er røde, fastslår han og tilføjer, at det der er rigtigt alarmerende er, at driften ikke tilnærmelsesvis kan dække afdragene på lånene. På det tidspunkt burde man nok ligesom havde sat sig ned, og nu skal vi have en uvildig analyse af hvad der egentlig foregår i forhold til at skabe en forretningsmodel, der fungerer for havnen, lyder det fra økonomiprofessoren.

Se hele indslaget her:

Redningsforsøg realiseres ikke

 Et halvt år senere får Frederikshavn Havn udarbejdet en plan med seks forslag til at skaffe penge i kassen.

Ingen af de forslag bliver dog godkendt på borgmesterkontoret og senere i byrådet. Redningsaktionen af havnen udeblev. I stedet overgik havnen til at blive kommunalt ledet.

Den besked kom på et pressemøde i april, da borgmester Birgit S. Hansen (S) fortalte, at der ikke var flere penge i havnen, som nu havde afleveret nøglerne bogstaveligt talt til Frederikshavn Kommune.

Med nøglerne følger en gæld til kommunens borgere på 1.7 milliarder kroner, og havnen skønnes at koste kommunekassen 62 millioner kroner om året.

- I bagklogskabens lys skulle man helt sikkert nok have grebet ind tidligere, lyder det fra økonomiprofessor Niels Dechow, som tilføjer, at problemet kort før kollapset var, at de store investeringer på havnen betød, at havnen var 'to big to fail', som han udtrykker det.

- Man havde sat sig i nogle investeringer, hvor der ikke var nogen vej tilbage,  så jeg kan måske godt forstå logikken i, at man ikke trækker i nødbremsen der, lyder det afslutningsvist fra Niels Dechow.


I et år har der uden for den lille landsby Halvrimmen stået reklameskilte for den lokale købmand. De er nu blevet flyttet efter påbud fra Vejdirektoratet.

Hvis du har kørt gennem Halvrimmen, har du med stor sandsynlighed set reklameskiltene for byens lokale 'Min Købmand'-butik.

De skilte vil stadig kunne ses, men de er dog blevet rykket tættere mod byen, efter købmand Louise Møller har fået et påbud fra Vejdirektoratet. Og selvom købmanden gerne flytter skiltene, forvirrer reglerne hende.

- Jeg følger selvfølgelig reglerne, og så kan jeg undre mig over, hvor firkantede de er. Jeg havde ikke i min vildeste forestilling troet, at det ville blive et problem, når det står på privat grund, fortæller hun.

Hun havde nemlig sat det ene skilt op hos Poul Jensen, der har været med til at etablere købmandsbutikken i Halvrimmen, og heller ikke han kan helt forstå, hvorfor skiltene skal flyttes.

- Jeg synes, det er lidt pjattet, for at sige det ligeud, siger han, der dog stadig hjælper sin lokale købmand med skilteflytningen.

- Jeg vil gerne støtte vores dejlige købmand. Simpelthen. Vi skal ikke have det til at gå i stå. Overhovedet ikke.

Det ene af skiltene skulle fredag flyttes 500 meter tættere ind mod Halvrimmen by.

Se indslaget fra fredagens skilteflytning herunder.

100 år gammel lovgivning

Men hvorfor kan skiltene ikke få lov til at stå på samme plads, som de har stået det seneste år? I påbuddet, som Louise Møller har fået fra Vejdirektoratet, står der følgende:

"De opsatte reklame er i strid med Naturbeskyttelseslovens § 21, fordi reklamerne har til formål at reklamere Min Købmand, og reklamerne er opstillet i det åbne land, idet reklamerne står uden for by og bymæssig bebyggelse."

Der er i paragraffens stykke to flere undtagelser for at reklameskilte gerne må blive stående, men det hører Louise Møllers skilte ikke under. Hun er derfor stadig i mørket, når det kommer til reglementet.

- Jeg kunne godt tænke mig færre og mere klare regler for, hvordan man må skilte, og hvornår man må skilte, forklarer hun.

Hos Vejdirektoratet mener man dog, at Naturbeskyttelseslovens paragraf 21 er tydelig i sine regler. Selve paragraffen stammer helt fra den første naturfredningslov i 1917.

Naturbeskyttelsesloven, §21

I stykke 1 fremgår det: I det åbne land må der ikke opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed.

I stykke to er undtagelserne blandt andet:

  • Virksomhedsreklamer, som opsættes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet

  • mindre skilte, der opsættes højst 30 m fra byer, herunder landsbyer, med højst 3.000 indbyggere beregnet fra grænsen for den bymæssige bebyggelse, og som oplyser om lokale virksomheder i byen

- Man kiggede faktisk tilbage i 2018, om den var tidssvarende. Her regulerede man i forhold til de små bysamfund, så reglerne er blevet lempet, fortæller afdelingsleder hos Vejdirektoratet Aalborg, Laura Sand Pedersen.

Skiltene er vigtige for Louise Møllers forretning, da hun har hørt mange af sine kunder fortælle, at de kører forbi købmanden, fordi den dukker pludseligt op på vejen.

Derfor har skilteflytningen været det hele værd for købmanden.

- Det ser godt ud. Man kan så diskutere, om det ikke er mere dominerende her, end hvor det stod før.