Arbejdsulykke på Tulip: Mand fik klemt sine ben

En mand blev fastklemt og er kørt til undersøgelse, efter en arbejdsulykke hos Tulip i Aalborg.

Torsdag formiddag kom meldingen om en arbejdsulykke hos Tulip i Aalborg.

- Vi havde en patrulje derude, og Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Tulip oplyser, at ulykken bliver undersøgt nærmere, men den formentligt skyldes en cylinder, der er knækket og derfor var skyld i, at en mandlige medarbejder fik sine ben i klemme i en rampe. Det endnu er uvist om manden har brækket noget, men ifølge virksomheden er han ikke kommet alvorligt til skade.

- Han er på vej til at blive undersøgt, og så må vi bagefter få afklaret hvad årsagen har været, siger Michael Ravn, der er kommunikationsansvarlig for Tulip.

Arbejdstilsynet er i gang med at undersøge, om arbejdsmiljøloven er overholdt.


Seneste nyt

fra Nordjylland