For syvende år i træk blev Årets Frivillig Pris i Aalborg Kommune uddelt. Det blev den fredag eftermiddag i Folkekirkens Hus i Aalborg.
De nominerede til prisen var
Inden prisen skulle uddeles have mange af byens sociale frivillige dannet menneskekæde over Limfjordsbroen fra Nørresundby til Aalborg.
Menneskemængden bevægede sig herefter mod Gammel Torv og ind i Folkekirkens Hus, hvor vinderen af prisen skulle findes.
Prisen skulle overrækkes af rådmand i Aalborg Kommune Mads Duedahl (Venstre). Han skulle kåre vinderen blandt de fem, der var nomineret til prisen.
Vinderen blev Susanne Klitgaard Jonstrup, som er en af initiativtager og primus motor i Hjerteven, som er en forening, der forærer brugt tøj og legetøj til økonomisk trængte familier.
- Jeg er totalt overvældet og så lykkelig. Jeg vil gerne rette en tak til de andre frivillige og til min familie. For uden dem ville det ikke være muligt. Det betyder utroligt meget at blive anerkendt for sin indsats som frivillig, og at der er nogen, der tror på det man gør, siger Susanne Klitgaard Jonstrup, som foruden æren modtager en præmie på 5.000 kroner.
Prisen er blevet uddelt hvert år siden 2012 ligesom optoget over Limfjordsbroen også har været en del af arrangementet hvert år. Prisen uddeles altid den sidste fredag i september, den såkaldte Frivillig Fredag.