muted

Befrielsen:

12 modstandsfolk stod over for 600 tyske soldater

I Hals gik befrielsen i maj 1945 ikke så let. I byen var 600 tyske soldater, og først da de allierede kom til byen 12 dage efter befrielsen, overgav de sig endeligt. I de 12 dage, var det 12 lokale modstandsfolk, der havde til opgave at opretholde lov og orden.

Allerede på besættelsens første dag i april 1940 strømmer tyske soldater til Hals og Hou. Der udstationeres permanente styrker i området. 

- Hals er en strategisk vigtig by. Det har det været for alle krigsmagter, der har ønsket at kontrollere området omkring Limfjorden. Hals bliver særlig vigtig i den her sammenhæng, for ikke så langt derfra ligger Aalborg Lufthavn, og der er en havn i Aalborg, forklarer Thor Bæch Pedersen, der er historiker ved Nordjyllands Historiske Museum. 

Fra Hals kan man kontrollere indsejlingen i Limfjorden og luftrummet over Aalborg. 

- For tyskerne handlede det om at lægge en jernring om havnen og lufthavnen i Aalborg, uddyber historikeren. 

Hals har blot 1.800 indbyggere i 1940, så da de tyske tropper kommer i hobetal - der kommer faktisk 600 -  fylder de pludselig meget. Og det sætter sit præg på byen. 

Thor Bæch Pedersen arbejder som historiker på Nordjyllands Historiske Museum. Han har indgående viden om, hvad der foregik i Hals under Anden Verdenskrig.
Thor Bæch Pedersen arbejder som historiker på Nordjyllands Historiske Museum. Han har indgående viden om, hvad der foregik i Hals under Anden Verdenskrig.
Foto: Candofilm

Aalborg Lufthavn er et vigtigt mål for det britiske luftvåben RAF - Royal Air Force, og briterne smider også massevis af miner ud i farvandet ved Hals. Det skaber en konstant fare for skibstrafikken i området. 

For at holde de britiske fly væk, etablerer den tyske besættelsesmagt kanoner i Hals, som skal holde de fjendtlige fly på afstand. 

På trods af de mange forandringer og det, at der er mange tyskere i byen, betyder samarbejdspolitikken, at de fleste danskere og beboere i Hals kan fortsætte deres hverdagsliv, som de plejer. Ja faktisk er de 600 soldater, der har indtaget Hals en god forretning for byen.

- De tyske soldater er unge mænd med penge på lommen, og de er veltrænede. Det har sine forcer i forhold til at gøre indtryk på byens kvinder, og det gjorde det også i Hals. Tyskerne fandt danske kærester, sådan som de også gjorde i resten af landet. Men særligt i Hals, hvor der jo var så mange tyskere, fortæller Thor Bæch Pedersen. 

muted

Spændingen mellem danskere og tyskere stiger

Augustoprøret i 1943 betyder, at samarbejdspolitikken ophører. Over alt i landet påvirkes danskernes forhold til den tyske værnemagt - også i Hals, hvor en modstandsgruppe tager form.

I 1943 når krigen i Danmark et vendepunkt. Samarbejdspolitikken ophører, blandt andet fordi tyskerne vil indføre dødsstraf for illegal aktivitet. Ophøret af samarbejdet anstrenger danskernes forhold til den tyske besættelsesmagt yderligere. 

- I Hals rykker tyskerne ind på Hals Skanse, som bliver det militære hovedkvarter, fortæller historikeren. 

Samtidig med at tyskerne strammer grebet om den danske befolkning, melder flere sig ind i modstandskampen. Sådan er det også i Hals. Her dannes en modstandsgruppe på 12 personer. Lederen af gruppen er pastor Einer Nielsen, som på det tidspunkt fungerer som en mægler mellem danskerne og tyskerne i byen.  

Sådan så fire modstandsmænd ud dengang.
Sådan så fire modstandsmænd ud dengang.
Foto: Candofilm

- Der er ikke aktiv sabotage i Hals, og det er klart, for de 12 mænd er begrænsede af de 600 tyske soldater i byen, fortæller Thor Bæch Pedersen. 

I stedet er gruppens primære opgave at distribuere illegale blade og afrapportere til andre modstandsfolk om tyskernes arbejde i Hals. Det kunne med rette kaldes fredelig modstand. 

I slutningen af krigen - ja faktisk efter befrielsen - bliver den 12 mand store modstandsgruppe sat på prøve.

muted

Befrielsen er kommet, og en aftale indgås med de 600 tyske soldater

Det bliver modstandsfolkenes opgave at fungere som ordensmagt, og det er dem, der laver en aftale om overgivelse med den tyske kommandant og de 600 tyske soldater.

Klokken 20.34 den 4. maj 1945 kommer det længe ventede budskab i radioen. De tyske tropper har overgivet sig og skal næste morgen nedlægge deres våben. Ud på gaden strømmer danskerne for at lykønske hinanden - Danmark er endelig frit igen. 

Men uden et fungerende politi, er det modstandsbevægelsens job at holde lov og orden, indtil de allierede kommer til landet. En stor opgave for de uerfarne modstandsfolk i Hals. 

- De overtager jo egentlig ansvaret for Hals by under den tyske kapitulation. Så det betyder, at den 5. maj om morgenen klokken 10.00 mødes de med den tyske kommandant på Hals Skanse og aftaler en overenskomst for, hvordan de her befrielsesdage skal forløbe. Det aftales, at modstandsfolkene skal sørge for at holde orden i egen rækker – altså blandt befolkningen. Samtidig skal tyskerne sørge for ro i egne rækker, og de skal blive i de anlæg, de er i i forvejen, forklarer Thor Bæch Pedersen, der er historiker ved Nordjyllands Historiske Museum.

Tyskerne forlader derefter skansen og befæster sig i bunkerne ved Nordmandshage. Men kommandanten, løjtnant Ferdinand Krahe, nægter at lade de uerfarne og utrænede modstandsmænd overtage vagttjenesten ved de tyske faciliteter. 

Situationen minder mere om våbenhvile end overgivelse. At kommandanten har svært ved at erkende nederlaget bliver for alvor tydeligt om eftermiddagen 5. maj 1945. 

muted

Kommandanten kaprer svenske skibe

Allerede samme dag som tyskerne skal nedlægge deres våben, og kommandanten i Hals er gået med til at blive i bukerne, bryder han aftalen.

- Der er en episode klokken 15, hvor to svenske fiskefartøjer er på vej ind i Limfjorden. I de her fiskefartøjer er der nogle modstandsfolk fra Sverige, som er på vej til Aalborg. Den tyske kommandant går over grænsen. Han udsender et fartøj til at opbringe de to svenske fartøjer, og de føres ind til Hals under trusler om beskydning, fortæller Thor Bæch Pedersen. 

Det er den situation, der senere har betydet, at den tyske kommandant fik tilnavnet "piraten". Han kaprede skibene uden at have lovhjemme til at gøre det. 

Piraten liner de svenske modstandsmænd op på havnen, indtil han finder ud af, hvad han vil gøre med dem. 

- Og det er ikke helt efter bogen, for aftalen var, at de tyske soldater skulle blive i deres egne anlæg, og det kan man ikke sige, de gør, når de har opbragt to svenske fartøjer, forklarer historikeren. 

Modstandsfolkene er hjælpeløse i den situationen. De er ikke militærtrænet, og har ingen våben. De står over for en værnemagt, som stadig er fult udrustet og reelt set kampklar, så det er svært at gribe ind og få kommandanten til at rette ind. 

Men efter lidt forhandlinger lykkes det at få frigivet de svenske fartøjer, som fortsætter mod Aalborg.

Modstandsfolkene mødes igen med kommandanten, de vil forhindre, at han gør sig lignende forsøg igen. Og han indfinder sig. Så længe gruppen holder ro i egne rækker – en svær opgave, da danskerne er hævntørstige efter befrielsen. 

muted

12 mænd må stoppe selvtægt og uroligheder

Det er en utaknemlig opgave for de 12 uerfarne modstandsmænd at holde ro og orden i Hals efter 5. maj.

I løbet af de næste dage griber urolighederne om sig både i Hals og flere andre steder i landet. Byens ungdom er flere gange ved at komme i slagsmål med tyskerne.

Piger, der beskyldes for at have haft forhold til tyske mænd, får klippet deres lange hår af og bliver pryglet. I flere tilfælde må de have lægebehandling efter den grove behandling fra deres landsmænd. 

- Det fører til flere sammenstød i Hals. Modstandsbevægelsen har forsøgt at bremse urolighederne og klipningerne, samtidig med de ikke selv var særligt begejstrede for pigerne, siger Thor Bæch Pedersen. 

Det er en svær tid for modstandsbevægelsen, der på den ene side skal stå for at arrestere landsforrædere og på den anden side holde den hævntørstige befolkning i ro. Dertil kommer det, at de stadig står overfor en 600 mand stor garnison, der er klar til at gribe til våben. 

Men på det tidspunkt er der i Hals så meget selvtægt og uorden, at modstandsbevægelsen må lægge en hård linje overfor uromagerne.

- Der er nogle drenge, som har foretaget en klipning af nogle "feltmadrasser" 9. maj. Der skrider pastor Nielsen ind. Han tager drengene med ind og liner drengene op langs væggen med ansigtet mod muren, og de får en skideballe. De blev efter sigende truet med at blive skudt. Det er jo ikke demokratiske metoder – det bliver beskrevet som gestapo-lignende metoder, siger historikeren fra Nordjyllands Historiske Museum.   

Senere bliver Pastor Nielsen beskyldt for at være tyskervenlig. 

17. maj sidst på eftermiddagen ankommer de allierede styrker endelig til Hals. De militære batteri ved Nordmanshage overgives af tyskerne - de er fyldt med våben og ammunition, og hele området er omgivet af 9.600 landminer. 

Klokken 17 forlader tyskerne området. 

Halsboerne kan endelig ånde lettet op. 


Se hele programmet "Besættelsen i Hals" herunder.
Og husk, at du altid kan se vores programmer på tv2nord.dk/tv.