Beredskabsmeddelelse
Dette er en beredskabsmeddelelse fra Nordjyllands Politi.
Der udbrød cirka klokken 21.30 brand på Løvvangskolen på Løvbakken 6 i Nørresundby. Branden er under kontrol, men udvikler fortsat kraftig røg der driver mod øst.
Beboerne i området afgrænset af Løvbakken, Vangen, Hjørringvej og Forbindelsesvejen skal fortsat søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen. Er man uden for i Aalborg/Nørresundby og omegn, skal man søge væk, hvis man kan lugte røg.
Hvis man føler ubehag, som følge af branden, skal man søge læge.
Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.
Politiet anmoder om, at alle holder sig på god afstand af brandstedet.
Kontakt kun politi eller alarmcentral i akutte tilfælde.
Der udsendes yderligere informationer via Danmarks Radio, TV2, på tekst-tv og politi.dk.
Næste beredskabsmeddelelse udsendes klokken 16.00.
Dette var en beredskabsmeddelelse fra Nordjyllands Politi.