Bil stukket i brand - tre andre stod for tur
En bil brændte og tre andre havde fået smadret siderude og var overhældt med brændbar væske.
Ved 2-tiden i nat kom brandvæsenet frem til en bil, der var stukket i brand. Tre andre biler stank også af brændbart væske.
Da Nordjyllands Beredskab ved 2-tiden i nat kom frem til en bil, der stod i flammer på Hobrovej 251 i Skalborg, fik brandfolkene andet en røg i næsen.
- Da brandfolkene fik slukket ilden, undersøgte de bilen indeni, og der opdagede de, at der lugtede af brændbar væske, fortæller vagchef hos Nordjyllands Politi Per Jørgensen.
Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at tre andre biler i nærheden også havde fået knust sideruderne og fået hældt brændbar væske ud i kabinen.
- Det virker jo noget mistænkeligt, så hvis der er nogen, der har set noget eller set noget. hører vi gerne fra dem på 114, siger vagtchefen.