Bisp2. Foto: TV2 Nord
Opdateret: 23. august 2021
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bispevalg: Mød kandidaterne i en skarp debat

Foto: TV2 Nord

Provst i Horsens Provsti Anette Bennedsgaard, sognepræst i Budolfi Kirke i Aalborg Hanne Dahl og provst i Hjørring Søndre Provsti Thomas Reinholdt stiller alle op som ny bisp i Aalborg Stift.

De tre kandidater til bispeembedet i Aalborg Stift giver her deres bud på, hvilken rolle kirken skal spille i det danske samfund. Kirkens synlighed, vielse af homoseksuelle og kirkens rolle i forhold til nydanskere er nogle af emnerne.

De er enige om, at de hver især vil være den rette til at overtage bispeembedet efter Henning Toft Bro. Men derudover ser de tre kandidater vidt forskelligt på, hvordan folkekirken bedst finder sin plads i det danske samfund.

Provst i Horsens Provsti, Anette Bennedsgaard, sognepræst i Budolfi Kirke i Aalborg, Hanne Dahl og provst i Hjørring Søndre Provsti, Thomas Reinholdt, debatterer i to programmer på TV2 Nord, hvordan de vil udforme kirken, hvis de ender med nøglerne til bispekontoret til december.

Første debat kan du se allerede mandag klokken 19.50 på TV2 Nord Salto.

De tre bispekandidater

Annette Brounbjerg Bennedsgaard

  • 51 år
  • Uddannet teolog
  • Provst i Horsens Provsti på 7. år
  • Tidligere præst i Odder og i Gellerup ved Aarhus
  • Formand for Den Danske Provsteforening


Thomas Reinholdt

  • 49 år
  • Uddannet teolog
  • Opvokset i Frederikshavn
  • Sognepræst i Sct. Catharinæ Kirke
  • Provst i Hjørring Søndre Provsti


Hanne Dahl

  • 50 år
  • Uddannet teolog
  • Født i Aalborg
  • Sognepræst i Budolfi Kirke i Aalborg
  • Tidligere medlem af Europaparlamentet for Juni-bevægelsen
  • International baggrund med skolegang i blandt andet Fjernøsten

Sådan integreres nydanskere i kirken

De tre kandidater bliver debatten igennem mødt af spørgsmål fra helt almindelige nordjyder.

På spørgsmålet om, hvorvidt Folkekirken i Aalborg Stift også skal være for nydanskere, er kandidaterne enige om, at der skal være plads til alle. Måden, man bedst integrerer nydanskerne i den danske folkekirke, er dog forskellig, mener de:

Ifølge Thomas Reinholdt bør man inspirere til, at nydanskerne kan tilhøre flere kirker:

- Folkekirken skal helt sikkert også være for nydanskerne. Oppe ved os (Hjørring, red.) har vi arbejdet rigtigt meget med dét område. Her har vi stillet vores rum, sognegårde og kirker til rådighed for alle de nye, der er kommet til. Jeg synes også, man skal overveje i høj grad både at tilhøre os og en anden kirke på samme tid – for at trække dem tættere på.

Lokal tilknytning

Hanne Dahl vil arbejde for at forankre nydanskernes tilknytning til Folkekirken lokalt:

- Lad mig give et godt eksempel: Folkekirkens Hus, som vi står i her i dag, har dannet rammer om det vellykkede arrangement Verdenskøkkenet, der strakte sig over flere år. Og det blev lige præcis til på lokalt initiativ forklarer hun og fortsætter:

- Et par piger så, at der var blevet indlogeret en gruppe flygtninge, der ikke havde noget at lave. Så de henvendte sig til Folkekirkens Hus og spurgte, om de ville være med til at lave noget. Vi kiggede i tegnebogen og så, at der var ekstra penge på aktivitetskontoen. Så det var et rigtigt godt eksempel på et initiativ, der var født lokalt og endte med at blive en bragende succes.

Internationale gudstjenester

Annette Brounbjerg Bennedsgaard har som tidligere præst i Gellerup ved Aarhus en del erfaring med at integrere nydanskere i Folkekirken:

- Vi har en meget etnisk dansk kirke, så hvis man rigtig skal give vitaminer som kirke til folk, der taler engelsk, kræver det ressourcer, siger hun. 

I Gellerup arbejdede flere nydanskere blandt andet i kirken.

- Vi havde eksempelvis ansat en sognemedhjælper på halv tid. Det betød fællesspisning, kvindegrupper og madlavning. Og en international gudstjeneste hver måned. Der blev læst, sunget og bedt på arabisk, engelsk eller kinesisk i det multireligiøse Gellerup. For det er vigtigt, at man ikke bare er med på en lytter, men bliver en integreret del af menigheden og kan være med til at farve den, siger Annette Brounbjerg Bennedsgaard.

Følgende spørgsmål debatteres mandag klokken 19.50

  • Hvordan bliver kirken en naturlig del af hverdagslivet med skoler og foreninger?
  • Bliver det forpligtende af vie skilte og homoseksuelle, som præst?
  • Hvordan vil du være med til at forme vores folkekirke til nydanskere?
  • Hvad siger du til at ikke-uddannede teologer kan blive præster?
  • Hvad kan kirken gøre for ensomme unge?

Derfor skal jeg være biskop

De tre kandidater debatterer også emner som vielse af homoseksuelle, ikke-uddannede teologers ret til at blive præst, hjælp til ensomme unge og kirkens rolle i det lokale hverdagsliv.

Og så får de tre kandidater også mulighed for at fortælle, hvorfor de bør vælges som ny biskop.

Thomas Reinholdt vil føre Aalborg Stift frem som flagskib i Danmark:

- Jeg har en opfattelse af, at Aalborg Stift er klar til at blive et teologisk og organisatorisk flagskib – og et flagskib på, at vi tager os af hinanden. Vi skal være et flagskib i Aalborg Stift – et sted, andre kigger hen og siger ’hvad foretager de sig nu dér?’

Skal ud til folk

Hanne Dahl vil sende Folkekirken tættere på lokalbefolkningen:

- Jeg tror, i al ubeskedenhed, at jeg vil være god til at løse den opgave, som er meget påkrævet: At vi får bragt Folkekirken ud til dem, der ikke ved, hvor meget de har brug for den. Jeg har været præst i Nordjylland i 23 år fra det mindste embede i Himmerland og nu til en bykirke, så jeg synes, jeg kender paletten.

Annette Brounbjerg Bennedsgaard vil skabe rammerne for, at kirken fortsat kan spille en stor rolle hos danskerne:

- Jeg er god til at tænke i nødvendig fornyelse. Jeg har en enorm stor kærlighed til folkekirken. Jeg synes, vi har en rigtig vigtig plads i menneskers og hele samfundets liv, og det vil jeg rigtig gerne være med til at skabe gode rammer for – også fremover.

De to debatter sendes på TV2 Nord Salto mandag klokken 19.45 og tirsdag klokken 19.45. Men du kan også allerede nu se snigpremieren på debatterne herunder.

SMUGKIG: Se begge debatter lige her

Ny bisp begynder til december

Den nye biskop for Aalborg Stift forventes at være valgt til oktober.

Første valgrunde slutter 21. september. Hvis ingen kandidat har fået flertal af stemmerne, går de to med flest stemmer videre til en anden og afgørende runde. Den slutter 27. oktober.

Selve embedet vil så kunne påbegyndes til december.

1.761 præster og menighedsrådsmedlemmer i stiftet afgør, hvem der skal afløse Henning Toft Bro som biskop.

Som biskop over Aalborg Stift bliver man kirkeligt overhoved for 440.000 folkekirkemedlemmer i det meste af Nordjylland.

Stiftet dækker næsten hele landsdelen, dog af historiske grunde ikke Vesthimmerland, der hører til Viborg Stift.


platantræ. Foto: Friis & Moltke

Bevaringsværdigt træ står måske alligevel ikke i vejen for 'Fremtidens Herberg'

Foto: Friis & Moltke

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sagen blev behandlet på et møde i kommunens teknik- og miljøudvalg tirsdag.

Hvad vejer tungest? Beskyttelsen af naturen eller de hjemløses forhold?

Spørgsmålet er til debat i Aalborg, hvor et 80-årig år gammelt, bevaringsværdigt platantræ har vanskeliggjort realiseringen af Kirkens Korshærs storstilede planer med et om- og tilbygningsprojekt på Forchhammersvej 13, hvor organisationen ønsker at etablere 'Fremtidens Herberg' i Aalborg.

Tirsdag kom organisationen imidlertid et skridt tættere på at kunne føre planerne ud i livet. For et flertal i Teknik og Miljø i Aalborg Kommune stemte for, at forvaltningen kan arbejde videre med sagsbehandlingen med henblik på at kunne give dispensation fra lokalplanen og dermed fælde det bevaringsværdige træ.

Stemmerne fordelte sig 6-3 i udvalget.

- Konklusionen blev, at der skal arbejdes videre med en dispensation, men med krav om at der skal plantes et erstatningstræ, fortæller rådmand i Teknik og Miljø, Peter Lindholt (DD), som stod bag en af de seks ja-stemmer til viderearbejdelsen af dispensationen.

Projekt til 36 millioner

Det omtalte træ står bare 1,5 meter fra hovedbygningens sokkel, og allerede i dag er der konstateret revner i fundamentet. Rodnettet har desuden løftet terrænet omkring stammen med op til 50 centimeter, hvilket truer fundament og kloak.

Ikke nok med det forringer træet lysindfaldet i opholdsrummene, og det er til hinder for en optimal indretning af en såkaldt ankomstzone, skriver Kirkens Korshær i indstillingen til forespørgslen vedrørende fældningen af træet.

Hele byggeprojektet, der er støttet af en række fonde, forventes at koste 36 millioner kroner. Målet er at skabe landets første herberg, som afledt af hjemløsereformen fra oktober 2023, understøtter Housing First-principperne.

Modellen går ud på, at fremtidens herberger skal bestå af et kontaktsted, hvor mennesker i hjemløshed kan henvende sig til indskrivning, afklaring og rådgivning, en overgangsbolig, der ligner en permanent bolig samt bostøtte, hvilket både gælder i overgangsboligen og senere i det permanente boligtilbud.

Med totalrenoveringen ønsker Kirkens Korshær at lave eksisterende lokaler om til selvstændige overgangsboliger med egen indgang og trygge udearealer, som dermed skal klæde beboerne bedre på til at komme i egen bolig.

Det skal nu undersøges nærmere, om flagermuse opholder sig i træet. Det er endnu uvist, hvornår der kan træffes en endelig afgørelse om, hvorvidt træet kan fældes eller ej.


040226 frost-redningsbad-og-tomrer robe 8846. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Frivillig redningstjeneste er frosset inde: - Det er helt ekstremt i år

Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kolde vejr ventes at fortsætte februar ud.

Perioden med isnende kolde dage, der har stået på siden årsskiftet begynder nu for alvor at sætte sit præg på Nordjylland. Ikke mindst i landsdelens havne, hvor is og frost har sat sit præg på vandet.

Normalt står mandskaberne på Dansk Søredningsselskabs, DSRS, 14 stationer klar til at hjælpe fritidsbrugere af vandet, som er havnet i situationer, de ikke selv kan løse.

Et eller andet sted er det jo fedt nok at have en vinter som den her engang imellem

Niels Andersen, bådfører, Dansk Søredningsselskabs

Men ikke i øjeblikket. For ud af selskabets 14 stationer, er otte frosset inde i havnene. Senest måtte DSRS Løgstør torsdag afmelde deres båd for anden gang, siden stationen slog dørene op i 2019.

Bådfører Niels Andersen har ikke set så meget is i havnen i stationens levetid.

- Det er måske hvert femte år, at vi har is. Og ikke så meget som det her. Det er helt ekstremt i år, og nu har vi også lige et par dage med en 16-17 graders frost. Det tæller godt. Så bliver det lige sat i gang, og så skal der ikke så meget til for at holde det ved lige, siger han.

Kommer til at vare mindst 14 dage

Normalt rykker han og det øvrige mandskab ud til grundstødninger, motorstop, knækkede master og både, der løber tør for brændstof. Og derudover bistår de beredskabet med frivillige og materielle ressourcer, hvis der er nødsituationer til søs.

040226 frost-redningsbad-og-tomrer robe 69bd. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord
Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Men fra i dag og 14-30 dage frem kan de ikke rykke ud.

- I går kunne vi godt have rykket ud, hvis det skulle være, men det kan vi ikke nu. Nu er vi derhenne, hvor det går stærkt med isen, siger bådføreren, der fortsætter:

- Der går et stykke tid inden det er væk.

Niels Andersen husker, at der et par år før redningsstationen åbnede i 2019 også var en del is i fjorden.

- Der var der en fiskekutter, der blev taget af isen og drev ind mod Aggersundbroen, erindrer bådføreren.

Og selvom det for nu betyder, at de ikke kan rykke ud til nødstedte, er det måske ikke så skidt endda med det smukke og fascinerende drivis, der driver under Aggersundbroen.

- Et eller andet sted er det jo fedt nok at have en vinter som den her engang imellem, siger Niels Andersen.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.