Børn slår rekord: Bus fyldt til bristepunktet

Hvordan fylder man flest børn ind i en bus? Det prøvede NT mandag at få svaret på som en del af et åbningsevent.

Nordjyllands Trafikselskab markerede mandag indvielsen af et nyt kundecenter i Kennedy Arkaden i Aalborg ved at invitere 4. klasser fra Aalborg Kommune. 

De skulle være med til at sætte rekord i "flest børn i en bus".

Officials fra Børnenes Rekordbog var på pletten for at tælle og tjekke, om alt gik til efter reglerne.

- Det er spændende, siger Ole Svendsen, regionsdommer fra Børnenes Rekordbog.

En spritny gasbus holdt klar på perronen ved Aalborg Busterminal.

- Det er ikke noget, vi gør til hverdag, og bussen holder stille, understreger Torben Poulsen, der er buschauffør hos NT.

Elever fra 4. klasser i Aalborg var helt med på, hvad det gik ud på. 

- Vi skal slå en rekord, siger Regitze Ida Larsen fra Gammel Hasseris Skole. 

Antallet af børn i bussen steg løbende, og Ole Svendsen fra Børnenes Rekordbog kunne pludselig afsløre:

- Nu har de slået rekorden! 

Og det udløste en kæmpe jubel i bussen. 

 Den gamle rekord på 127 børn blev slået med 20 børn til i alt 147 børn i en bus. 

- Det var godt gået, siger Ole Svendsen, hvorefter han overrakte børnene et diplom. 

De 147 børn fik et diplom fra Børnenes Rekordbog, efter de var kommet ud af bussen.
De 147 børn fik et diplom fra Børnenes Rekordbog, efter de var kommet ud af bussen.
Foto: Pia Stuckert

Seneste nyt

fra Nordjylland