Brand hos Reno-Nord: Affaldssilo i flammer

Tirsdag formiddag udbrød ikke bare en men to brande hos renovationsvirksomheden Reno-Nord.

Affald stod i flammer i formiddag hos Reno-Nord, og da virksomheden selv forsøgt at bruge en kran til at grabbe i affaldet, gik der også ild i kranen. 

Det fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Klavs Bojesen. 

- Kranen blev så varm, at man ikke kunne køre med den, så vi havde et par brande herude. Kortvarigt havde vi to udrykningsenheder med i alt 12 mand på stedet. Alt kom under kontrol inden for en time, siger han. 

Det brændende affald gav en del røg, men det varede ikke længe, før branden blev slukket. Det vides ikke, hvordan branden startede, men indsatslederen formoder, at der må have været gløder i noget af det affald, en skraldebil har hældt i affaldssiloen. 

Ingen kom til skade ved branden. 


Seneste nyt

fra Nordjylland