LIGE NU:

Brand i industribygning i Aalborg

Et lagerrum har fået brandskader efter en brand torsdag middag.

Nordjyllands Beredskab blev torsdag kort før middag kaldt ud til en melding om en brand i en industribygning på Porsvej i Aalborg.

Der var tale om et stort industrikompleks, og brandfolkene havde udfordringer med at finde ind til selve branden, da bygningen var kompliceret at finde rundt i.

- Slukningsarbejdet blev besværliggjort af, at vi skulle lukke op i tagkonstruktionen. Vi kan se, at branden har været meget tæt på at ryge gennem taget, siger Jakob Schmidt, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab i Aalborg.

Klokken 13.15 havde beredskabet fået bugt med flammerne. Et lagerrum på 50-60 kvadratmeter blev brandskadet. Rummet blev brugt som varelager, og varerne gik til ved branden.

Derudover skal der en grundig rengøring til ved et tilhørende træningscenter, som fik mindre røgskader.

- Det var en god blanding af hurtighed, dygtighed og lidt svineheld, der gjorde, at branden ikke blev værre. Den kunne have været slem, den her brand, siger indsatslederen.

Politiets teknikere skal nu undersøge brandårsagen nærmere.

Ingen kom noget til ved branden.

 
 
Foto: Ib Wiliam Christensen
Aalborg Pirates

Klar til finalen: Aalborg Pirates vinder 2-3 over Esbjerg Energy

110421 Hanherred Motorcross Still

play Efter 34 år uden motocross på topplan: Hanherred Motorcross afholder første afdeling af DM

def_thumb,50_percent

play Regeringen og Venstre afviser landbrugsplaner fra Enhedslisten: - Der er brug for et realitetstjek

corona

Overblik: Her er smitten i Nordjylland

Aalborg Pirates

Klar til finalen: Aalborg Pirates vinder 2-3 over Esbjerg Energy

110421 Hanherred Motorcross Still

play Efter 34 år uden motocross på topplan: Hanherred Motorcross afholder første afdeling af DM

def_thumb,50_percent

play Regeringen og Venstre afviser landbrugsplaner fra Enhedslisten: - Der er brug for et realitetstjek

Til forsiden

Til forsiden