Budgetforhandlinger trækker ud
Det trækker ud med at lande en budgetaftale i Aalborg Kommune.
Det fortæller TV2 Nords reporter på stedet, der lige har talt med borgmester Lasse Frimand (S).
Der var tidligere forlydenheder om, at Venstre ville forlade forhandlingerne, men indtil videre forhandler alle partierne stadig om budgettet i Aalborg Kommune.
- Det trækker ud fordi, vi er Danmarks tredjestørste kommune, så der er massere af ting, vi skal tage hensyn til, lyder det fra borgmester Lasse Frimand (S).
Han har netop været til møde med medlemmerne fra Danmarksdemokraterne, de Konservative, Venstre og Liberal Alliance for at lave en forventningsafstemning. Han er fortsat fortrøstningfuld omkring, at der lander en budgetaftale onsdag aften.
Lander der en aftale i dag (onsdag red.)?
- Ja. Han glæder sig over alle partier er med, og håber de kommer til at være det længe.
Han vil ikke løfte sløret for, hvad det er, der skiller parterne, men det er ingen hemmelighed, at blå bloks forslag om at nedlægge en rådmandspost ved at lægge klima- og miljøforvaltningen ind under by og land. Det vil i givet fald betyde, at rød blok mister en rådmandspost.