Casper blev drugged på bytur: - Det er skræmmende og uhyggeligt

Drugging i det aalborgensiske natteliv er et velkendt fænomen blandt byens unge. Det blev slået fast med syvtommersøm, da TV2 Nord besøgte Vestre Fjordpark i Aalborg.

Han er den første, vi falder i snak med, da undertegnede journalist og en fotograf fra TV2 Nord tirsdag ved middagstid besøger Vestre Fjordpark. Vi er på udkig efter nogle af byens unge, som forhåbentlig kan gøre os klogere på, hvor velkendt et fænomen ”drugging” egentlig er blandt Aalborgs unge.

Og allerede hos den første, vi taler med, er der bid.

29-årige Casper Tølbøl Christensen kender mere til drugging, end han ville ønske.

- Man er slet ikke sig selv. Man er helt væk, og man aner ikke, hvad der er sket, siger han.

Den 11. februar i år var han i byen i Aalborg, da byturen lige skulle rundes af med en drink på en bar. Men efterhånden som drinken glider ned, begynder han at få det dårligt.

- Jeg kan mærke, at jeg bliver lidt svimmel. Så jeg tænker, at jeg lige skal ud og have noget luft. Og på vej ud er det ligesom om, at mine ben bare bliver til gelé, husker han.

Men ret meget mere kan han ikke huske fra den nat.

- Jeg når lige at bede en dørmand om hjælp. Og derfra kan jeg ikke huske mere, siger han.

Fakta

En Megafonmåling fra marts 2023 viser, at knap hver femte dansker mellem 18 og 35 år formoder, at de har været udsat for drugging – altså ufrivillig indtagelse af stoffer.

I 2022 fik Giftlinjen 535 opkald vedrørende drugging. 68 procent af opkaldene kom fra kvinder. 27 procent kom fra mænd. 5 procent var anonyme.

Velkendt fænomen

Et andet sted i Vestre Fjordpark er spillekortene blevet delt ud på de udslåede tæpper i græsset, og fem IB-studenter fra Hasseris Gymnasium nyder solen. Også her kender de udmærket til drugging – altså situationer, hvor man mod sin vilje indtager stoffer, typisk i nattelivet.

En af dem, Esther Nielsen, har en veninde i sin nærmeste omgangskreds, som de formoder har været udsat for drugging. Selv kender hun også alt til de små forholdsregler for at undgå det, som kommer i brug, når turen går til for eksempel Jomfru Ane Gade.

- Hvis en af os går på toilettet, er der altid en, som bliver tilbage ved vores drikkevarer. Mange dækker også deres drinks eller køber noget på flaske, så chancen er mindre for, at det sker, fortæller hun.

Esther Nielsen har en tæt veninde, som formentlig har været udsat for drugging.
Esther Nielsen har en tæt veninde, som formentlig har været udsat for drugging.

Ved siden af sidder Angelique van der Pool. Hun kender to veninder, som er blevet udsat for drugging. Derfor kan hun heller ikke nøjes med blot at nyde feststemningen, når turen går ud i nattelivet. Der er hele tiden en underliggende bevidsthed om egen sikkerhed.

- Det ligger i baghovedet under hele byturen, at man er bange for, at der skal ske noget. Jeg er også meget opmærksom på, hvem der passer på min drink – altså, at det er nogle, som jeg kan stole på, fortæller hun.

At så mange forholdsregler efterhånden er nødvendige for at skabe en sikker bytur, er noget, der irriterer både Angelique og Esther.

- Der er jo alt muligt andet, som man også skal være bange for inde i byen. Nu tilføjer det her jo bare noget til listen over ting, som man skal holde øje med, konstaterer Esther Nielsen.

Angelique van der Pool kender også til fænomenet drugging.
Angelique van der Pool kender også til fænomenet drugging.

Ambivalent følelse

For Casper Tølbøl Christensen har tanken om en bytur ikke været den samme siden februar. På byturen, hvor han blev udsat for drugging, har han efter alt at dømme indtaget det kemiske stof GHB, også kendt som ”flydende fantasy.” Sådan lød vurderingen i hvert fald, da Casper efterfølgende kontaktede Giftlinjen.

- Baseret på hvordan jeg havde det, mente de, at det var GHB. Det er smagsneutralt, og du kan ikke lugte det, så det er jo klart, at det er svært at lokalisere i en drink, fortæller han.

Efter han blev udsat for drugging, fik Casper Tølbøl Christensen hjælp i det nyoprettede Safe House i Jomfru Ane Gade, og en patrulje fra Nordjyllands Politi endte med at køre ham hjem.

Så på en måde endte historien godt.

Men hvordan har du haft det med at gå i byen siden da?

- Meget ambivalent! For jeg har hele tiden haft den her frygt. Tænk nu, hvis det sker igen. Kunne man falde og slå sig? Et er at få stjålet sin telefon, noget andet er at glemme at trække vejret, fordi de (gerningspersonerne, red.) ikke ved, hvor meget de doserer, og hvordan det påvirker kroppen. Jeg synes, det er skræmmende og uhyggeligt. Og det skal bare stoppes med det samme, lyder det fra Casper Tølbøl Christensen.

VIDEO: Se det fulde indslag om drugging. 



Forsiden lige nu

250923 Plejehjem srne 10913

Virker lønløft? På nordjysk plejehjem skriger Helle efter noget andet

210423 FO Forsoningsmøde 3F og arbejdere på supersygehus 1
Seneste nyt

"Jeg forlader ikke et byggeri i kaos": Projektdirektør for skandaleramt sygehusbyggeri sætter ord på opsigelse

Søren Smalbro

play Borgmester mener, brugerne selv og frivillige skal tage ansvar efter besparelse: Men det er ikke lige til ifølge forsker

Frederikshavn Havn

Ballade på havnen fortsætter - borgmester og afgået bestyrelsesmedlem i karambolage

250923 Plejehjem srne 10913

Virker lønløft? På nordjysk plejehjem skriger Helle efter noget andet

210423 FO Forsoningsmøde 3F og arbejdere på supersygehus 1
Seneste nyt

"Jeg forlader ikke et byggeri i kaos": Projektdirektør for skandaleramt sygehusbyggeri sætter ord på opsigelse

Søren Smalbro

play Borgmester mener, brugerne selv og frivillige skal tage ansvar efter besparelse: Men det er ikke lige til ifølge forsker

Frederikshavn Havn

Ballade på havnen fortsætter - borgmester og afgået bestyrelsesmedlem i karambolage

Nye boliger på sygehusgrund vil ikke have varme fra naboen - alternativ løsning kan være ulovlig

20230916-172600-5-2374x1582ma

Stor historie florerer i cykelverdenen – Vingegaard involveret

dghnf

AaB-målmand i Saudi-Arabien: - Jeg gør det for pengenes skyld

240923 Lille Vildmosecentret laml 10908

gallery Lille Vildmosecentrets skæbne afgøres snart: Parti har redningsplan på vej

Mariia Kolokolova og mormor

Bomberne falder over demensramte mormor, mens Mariia kæmper fra Skagen

White Hawks
Seneste nyt

White Hawks lider endnu et nederlag

ambulance genre

To unge slynget ud af rullende bil i solouheld

signe og carsten

Limfjorden gisper efter luft: Nu kræver oppositionspartier handling for at redde den

220923 220923 Pau Vestergaard, Brobyggersygeplejersker siml 10902

play Reddede Paus liv - nu skal hjælpende hånd afskaffes i hele regionen

Tania og Simon - Særlige sommerhuse

gallery Par faldt pladask for Nordjylland - nu har de bygget deres drømmesommerhus

Capture3
Seneste nyt

Trafikuheld på motorvej

20191216-214518-4-5760x3840ma
Seneste nyt

Katjing! Nordjyde vinder største førstepræmiepulje i Lotto længe

FotoJet (1)

Redningsbåd sendt på pension uden afløser: Frygter det kan koste liv

Ambulance falck
Seneste nyt

19-årig kastet ud af bil

Til forsiden

Til forsiden