75-året for befrielsen

Cecilies forældre og bedsteforældre fandt sammen på kollegiet - Jeg har også fået en kæreste


D. 4. maj 1945 klokken 20:30 bankede datidens nyhedsjingle i form af fire paukeslag ud gennem radioerne i de danske hjem. 

Udsendelsen blev sendt direkte fra London. Det var den blevet hver aften de seneste fem år under Anden Verdenskrig.

Men denne udsendelse var anderledes.

Seks minutter inde i udsendelsen blev oplæseren Johannes Gunnar Sørensen pludselig tavs.

Han fik stukket en notits i hånden.

 

 

 

21-årige Cecilie Kinch læser psykologi. Hun kender frihedsbudskabet. Faktisk lytter hun og de andre beboere på 4. Maj Kollegiet i Aalborg til budskabet hvert år til den årlige 4. maj-fest.

 
 

- Jeg tænker ikke på modstandskampen dagligt. Ikke bevidst i hvert fald. Jeg tænker på det ubevidst, når jeg går rundt på gangene og ser navnene på modstandsfolkene hænge ved dørene til værelserne. Jeg bliver måske mest mindet om min families historie, fortæller 21-årige Cecilie Kinch.

 
 
Foto: Michael Guldbrandt

Efter en kort, lyddød pause i æteren blev notitsen formidlet:

quote I dette øjeblik meddeles det, at Montgommery har oplyst, at de tyske tropper i Holland Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.

 

Danmark var frit.

Tyskerne havde trukket sig.

 

En radiosendergruppes opgave

Hjertet hamrer.

I har meget kort tid til at få informationerne sendt til England. Og det er vigtige informationer.

Radioudstyret skal sættes op og pilles ned. Og det skal virke.

Tyskerne kører rundt i gaderne med deres pejlevogne. De ved, hvornår I skal sende. De er også klar.

I sidder i en lejlighed på tredje sal for at modtage og sende det bedst mulige signal.

Nede på gaden står jeres folk og holder vagt.

Det er et kapløb.

I skal nå at sende oplysninger, pakke sammen og komme væk, inden tyskerne får sporet jeres radiosignal og lokaliseret jer.

Hvis tyskerne de jer, er I færdige. Det er med livet som indsats.

Men det er vigtigt at overbringe informationen til England.

Tidspunktet har været aftalt længe.

Nu er det nu.

 

Cecilie Kinch er tredje generation i sin familie, der bor på 4. Maj Kollegiet i Aalborg.

Først hendes bedstefar og bedstemor, dernæst hendes far og mor - og nu hende.

 
 

Selvom tiderne er skiftet på kollegiet – der er blevet installeret WiFi, udskiftet vinduer og skiftet eforer – bærer de mørke gange og små værelser på en lang historie, der, for Cecilies families vedkommende, er en kærlighedshistorie. 

Mere om den senere.

Cecilie fortæller om sine forædre, og hvorfor hun har fået en plads på kollegiet.

Historien starter med Cecilies ene oldefar, Poul Møller, der var aktiv i modstandskampen i Nordjylland. Nærmere bestemt i Skagen, hvor han, udover at være borgmester, smuglede og skjulte det illegale modstandsblad ’Frit Danmark’.

Cecilies oldefar, Poul Møller, der også var borgmester i Skagen.
Cecilies oldefar, Poul Møller, der også var borgmester i Skagen.
Foto: Dansk pressearkiv, Århus

- Mine oldeforældre på den anden side af familien fik tre børn, hvoraf den ene var min bedstemor, Birthe Møller Kinch. Hun blev gift med min bedstefar, Carl-Gustav Kinch, som også har en relation til modstandsbevægelsen.

Og det er nu, man skal holde tungen lige i munden.

Carl-Gustav Kinchs onkel var nemlig også aktiv i modstandbeægelsen. Han hed Christian Bernhard Kinch og var en del af en radiosendergruppe i Aarhus under besættelsen. 

Det er altså Cecilies anden oldefars bror. Dermed har begge sider af familien en tilknytning til modstandsbevægelsen. Den ene er mere dokumenteret, end den anden. 

Christian Bernhard Kinch blev født i 1906. Han var uddannet bibliotekar og arbejdede fra 1938 ved folkebiblioteket i Aarhus.

Han blev arresteret af det hemmelige, tyske politi Gestapo d. 30. august 1944, efter at være blevet stukket af stikkeren Grethe Bertram, der er kendt for at have stukket mindst 53 modstandsfolk til tyskerne.

- Han blev først sendt til Frøslev-lejren og derefter koncentrationslejren Neuengamme, hvor han døde af lungebetændelse, fortæller Cecilie Kinch. 

 

Præcis fem år efter frihedsbudskabet blev oplæst i radioen – d. 4. maj 1950 – blev 4. Maj Kollegiet i Aalborg indviet på Hasserisgade 8.

Tanken var oprindeligt at hjælpe de efterladte enker, der var blevet alene og dermed dårligere stillet i forbindelse med modstandskampen, men det blev i sidste ende besluttet, at boligerne skulle tilgå unge mennesker med begrundelsen:

quote ”(…) at det var ungdommen, der havde båret frihedskampen”

Kontorchef Frederik Rothe. (Stephensen: Et Krigsmonument – ni 4. Maj Kollegier s. 13)

I alt er der oprettet ni 4. maj-kollegier i Danmark.

 

Dengang var de fleste kollegier oftest tiltænkt akademikere, og huslejen var ofte dyrere end på 4. Maj Kollegierne. Det var også specielt, at huslejen inkluderede morgenmad og aftensmad. Det får man stadig som beboer i dag.

quote “(…) unge af begge køn, der søger videregående uddannelse i mindst 2 år på et forud præciseret felt, kan opnå optagelse.”

Thygesen: Frihedsfonden 1945 – 1995 s. 20

Men det, der gør 4. Maj Kollegierne helt specielle, er, at man som ansøger skal kunne dokumentere, at man er efterkommer af modstandsfolk. Hvis ikke man kan dokumentere det, kan man ligeså godt lade være med at ansøge.

Optagelseskrav:

På 4. Maj Kollegiet i Aalborg kan optages unge, der søger uddannelse i Aalborg-området.

  1. Fortrinsberettigede til optagelse er enhver dansk statsborger, der er efterkommere af aktive deltagere i det danske folks modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig
  2. eller har repræsenteret Danmark i udlandet
  3. eller hvis forældre har boet på et 4. Maj Kollegium
  4. eller hvis forældre har gjort en national aktiv indsats
  5. eller hvis forældre repræsenterer Danmark i udlandet.

Ansøgning om optagelse sker skriftligt, og eforen* er af bestyrelsen bemyndiget til at vurdere de enkelte ansøgere og foretage optagelsen.

 

*Daglig leder på kollegiet

Kilde: 4. Maj Kollegiet Aalborgs vedtægter (20. april 2017)

- I mit tilfælde havde vi nogle avisudklip, der beskrev, hvordan Christian Kinch og andre, der døde i koncentrationslejre, efter deres død blev transporteret tilbage til Danmark. Vi har ikke fundet dokumentation for min oldefars – borgmesteren i Skagens – bedrifter udover, hvad min farmor har kunnet fortælle, forklarer Cecilie Kinch. 

 
 

Udover billig husleje, en mindeværdig familiehistorie og et stærkt fællesskab får kollegiebeboerne mandag til fredag serveret morgenmad og aftensmad lavet af den kok, der er ansat på kollegiet.

 

- Det, at vi er så privilegeret at kunne bo her som efterkommere af modstandsfolk, er måske en måde for samfundet at sige ’tak’ for den indsats, modstandsfolkene gjorde, ved at sørge for at der bliver taget sig godt af deres efterkommere med mad og billig husleje.

Hvad koster det at bo på 4. Maj Kollegiet i Aalborg?

Månedlig husleje:

Husleje: 2.700 kr. 

A-råds kontingent: 50 kr.*

I alt: 2.750 kr. per måned.

 

Lejen omfatter følgende:

  • Værelsesleje, el, vand og varme.
  • Fuld kostforplejning fra mandag-fredag (ingen forplejning i ugerne 27-32, 42, 52-1)
  • Adgang til faciliteter, herunder TV-stue, pejsestue/bibliotek, sauna, fitnessrum, festlokale, have mv.
  • Rengøring på fællesarealer
  • Fri internet (p.t. har vi en fælles 500 Mbit fiberforbindelse m/WiFi)
  • Frysemulighed i kælder.

 

Ved indflytning:

Indflytningsgebyr udgør p.t. 1.000 kr., som anvendes til maling mv.

Derudover skal der indbetales 2.000 kr. i depositum. 

Samlet 3.000 kr. i forbindelse med indflytning + første måneds husleje.

 

 

*A-råds kontingentet er et beløb, som går til diverse udgifter for alumnerne.

 

Kilde: www.4mka.dk

 

 

Som lovet ender denne fortælling som en ægte kærlighedshistorie. 

For historien slutter ikke med krig, død og mindesmærker.

Den slutter med kærlighed.

 

Cecilie og hendes familie har nemlig ikke blot nydt godt af billig kost og logi på 4. maj-kollegiet i Aalborg. 

Kollegiet og dermed forfædrenes kampe har også været grobund for at de efterfølgende generationer har fundet kærligheden:

- Min farmor og farfar har mødt hinanden her på 4. maj-kollegiet. De fik senere min far, som også flyttede ind på 4. maj-kollegiet, da han skulle studere. Og her mødte han så min mor.

Cecilies mor og far, Michael Kinch og Karin Kinch, i billiard-rummet på 4. Maj-kollegiet i Aalborg. 
Cecilies mor og far, Michael Kinch og Karin Kinch, i billiard-rummet på 4. Maj-kollegiet i Aalborg. 
Foto: Privatfoto

En krigshistorie, der ender med kærlighed. Men hvad med Cecilie selv?

- Det var jo lidt en stående joke i familien, at jeg også skulle finde en kæreste, når jeg var flyttet ind på 4. maj-kollegiet… og så skete det. Så jeg har også fået en kæreste her på 4.maj-kollegiet. Det er åbenbart skæbnen.

 

Cecilie Kinch og hendes kæreste Lau Seest Nielsen til den årlige 4. Maj-fest. 
Cecilie Kinch og hendes kæreste Lau Seest Nielsen til den årlige 4. Maj-fest. 
Foto: Privatfoto

 

Af Michael Guldbrandt Brønnum & Tommy Hald, TV 2 Nord, 2020.